Annonce
Indland

Cybersikkerhedscenter: Kommuner og andre bør risikovurdere TikTok

Brug af TikTok er op til borgeren selv at bestemme ifølge CFCS. Offentlige arbejdspladser bør risikovurdere.

Center for Cybersikkerhed (CFCS) anbefaler kommuner og andre offentlige og private organisationer at lave en risikovurdering af at bruge appen TikTok.

Det skriver Center for Cybersikkerhed onsdag i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, efter at centeret i sidste uge frarådede statslige ansatte at bruge det sociale medie på arbejdstelefoner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har fået flere både statslige og andre arbejdspladser til at forbyde eller fraråde brugen af TikTok på arbejdstelefoner og andre enheder, der relaterer sig til arbejdet.

Der lyder dog ikke samme direkte opfordring til for eksempel kommuner og regioner om at fraråde TikTok.

I stedet skriver Center for Cybersikkerhed:

- For øvrige offentlige og private organisationer anbefaler CFCS, at eventuel anvendelse af TikTok på baggrund af en risikovurdering gøres til en del af organisationens informationssikkerhedspolitik, som bør kommunikeres til organisationens medarbejdere.

Artikel hos TV 2 Kosmopol

Samtidig råder Center for Cybersikkerhed alle andre til at være "opmærksomme på, hvilke adgange en app beder om, og hvilke data den indsamler".

- Det er således et personligt valg, hvilke apps man ønsker at installere på sin private telefon.

- Generelt anbefaler CFCS, at man ikke downloader og anvender apps fra leverandører, man ikke har tillid til, lyder det i pressemeddelelsen.

Flere kommuner har allerede forbudt deres ansatte at bruge TikTok, efter at CFCS kom med sin anbefaling i sidste uge.

TV 2 Kosmopol har talt med i alt syv kommuner i hovedstadsområdet, der har indført et forbud mod at bruge det sociale medie.

Det drejer sig om Brøndby, Frederiksberg, Frederikssund, Glostrup, Hillerød, Rudersdal og Gladsaxe.

Andre har ikke et forbud. Imens er kommunerne Halsnæs og Lyngby-Taarbæk ved at afklare, om TikTok skal forbydes for de ansatte.

Pressemeddelelse hos Center for Cybersikkerhed

Også ansatte i Region Hovedstaden har onsdag fået besked på, at det ikke længere er tilladt at have TikTok på deres arbejdstelefoner. Det gælder alle lige fra sygeplejer til teknikere. Det skriver DR.

TikTok er ejet af det kinesiske selskab Bytedance, som er mistænkt for at videregive oplysninger til styret i Beijing. Det har selskabet selv afvist.

I stedet mener selskabet, at der er tale om "grundlæggende misforståelser".

Når Center for Cybersikkerhed fraråder statslige ansatte at bruge TikTok, er det, fordi centeret vurderer, at der er tale om en app, der "beder om meget vide rettigheder og adgange på enheden".

Informationerne, som appen indsamler, kan "potentielt anvendes til at udføre spionage mod brugeren". Det skriver CFCS.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvorfor Center for Cybersikkerhed fraråder statslige - men ikke andre offentlige arbejdspladser - at bruge TikTok. Ritzau forsøger at få det uddybet hos CFCS.

/ritzau/

Nyhed om Region Hovedstaden hos DR
Annonce
Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik