Danmark skulle allerede i 2009 have vedtaget vandplaner for at opfylde EU's love. De kom først i sidste uge.
Danmark er torsdag dømt ved EU-Domstolen i Luxembourg for traktatbrud, fordi de lovbefalede vandplaner først er vedtaget med næsten fem års forsinkelse.
Allerede i december 2009 skulle den danske lovgivning have været på plads, så vi kunne efterleve EU's vandrammedirektiv. Det kræver, at alle åer, søer, kystnære farvande og grundvandet senest i 2015 er i god økologisk tilstand.
Men først i sidste uge kunne regeringen meddele EU, at vandplanerne nu omsider er en realitet. Det skulle være sket 22. marts 2010.
Det var EU's afgående miljøkommissær, Janez Potocnik, der i februar 2014 tabte tålmodigheden med Danmark og indbragte regeringen for EU-Domstolen.
- Forsinkelse af planerne kan betyde, at man ikke opnår den ønskede vandkvalitet. Hvis en medlemsstat er forsinket, udskyder det fordelen ved at opnå renere vand og fører til ulige behandling af borgere og virksomheder i hele Europa, lød Potocniks begrundelse.
VK-regeringen trak udarbejdelsen af vandplanerne i langdrag efter stærke protester fra landbruget, og EU-Kommissionen reagerede med første advarsel - en åbningsskrivelse - den 4. juni 2010.
Da SRSF-regeringen kom til i 2011, var vandplanerne flere år forsinkede. Den ny regering gennemførte en høring med så kort svarfrist, at Natur- og Miljøklagenævnet i 2012 pålagde regeringen at begynde forfra.
Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, er ikke overrasket over dommen.
- Det har været en bevidst strategi fra landbruget og stærke kræfter i Folketinget at spekulere i at trække vandplanerne i langdrag og få dem udvandet, og det er jo lykkedes. Problemet med det her er, at det ikke får konsekvenser for andet end naturen, siger hun.
Enhver kan se, at det ikke vil lykkes Danmark at få bragt overfladevand og grundvand i god økologisk tilstand i 2015, tilføjer DN-præsidenten.
Hun betragter de endelige vandplaner som "et afpillet skelet", fordi kun 19.000 ud af Danmarks 75.000 km vandløb er med, randzonerne er indsnævret fra 10 til 9 meter, og planer om efterafgrøder er blevet droppet.
Danmark bliver ikke straffet af EU for traktatbruddet - bortset fra at skulle betale sagens omkostninger.