Danske forskere finder biologisk forskel i hjernen hos migrænepatienter

Hjernens struktur er anderledes hos personer, der er lider af migræne, sammenlignet med personer uden hovedpinesygdommen.

Det viser et nyt studie fra Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet Glostrup.

Det er ikke tidligere lykkedes at vise, at der er en biologisk forskel i hjernen mellem personer med og uden migræne, fremgår det af en pressemeddelelse fra hovedpinecentret.

Derfor er studiet banebrydende, fortæller professor Messoud Ashina, der er leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine og ansvarlig for projektet.

- Vi kan endnu ikke stille en migræne-diagnose på baggrund af MR-scanningerne, men det er en ny retning til bedre at forstå sygdommen, og se hvordan fremtidens behandlinger kan påvirke de områder i hjernen, der forandres af migræne, siger han.

Studiet er blevet bragt i det videnskabelige tidsskrift "Neurology", der er et af de førende tidsskrifter på området.

De danske forskere har foretaget MR-scanninger af 296 voksne med migræne og sammenlignet scanningsbillederne af deres hjerner med en kontrolgruppe på 155 voksne uden migræne.

Forskellene i hjernerne er specifikt i de områder, der er forbundet med smerte.

Derudover fandt studiet, at jo flere hovedpinedage - dage med migræne - deltagerne havde, jo større var forskellen i forhold til kontrolgruppen.

- Om det er en konsekvens af mange års migræne, er svært at sige lige nu, men det er tydeligt, at det er noget, der hænger sammen med antallet af anfald, siger Messoud Ashina.

Men studiet understreger, at sygdommen har et stærkt biologisk grundlag, fortæller han.

Det næste skridt er at se på, hvordan de påviste forskelle ændrer sig under tid, når patienterne får behandling.

I forbindelse med studiet har deltagerne én gang om måneden i et halvt år modtaget behandling med migrænemedicin.

- Nu skal vi så se på data fra undersøgelsen, om de ændringer i hjernen vi så, før vi begyndte behandling, kan reverteres – eller normaliseres – efter en effektiv behandling. Det håber vi på. Derudover vil vi gerne se på, om der er tegn på inflammatoriske og funktionsmæssige ændringer i hjernen, siger Messoud Ashina.

/ritzau/