Danske soldater kommer styrket hjem fra et år i Estland

Gennem et år har omkring 200 danske soldater været en del af Natos magtdemonstration mod øst i Estland. Og selv om Nato-missionen fortsætter i Baltikum, så er det tid til, at det danske bidrag holder pause.

- De har løst deres opgave, siger Kenneth Pedersen, generalmajor og chef for Operationsstaben i Forsvarskommandoen.

Natos mission i de baltiske lande går under navnet enhanced Forward Presence (eFP).

Her indgår de danske soldater i en rotationsordning med andre lande i en britisk ledet bataljon på cirka 1000 mand.

- Vi vil sende et signal til Rusland om, at Nato står på den anden side af grænsen last og brast inden for alliancen, så det er ikke en god idé at angribe, siger Kenneth Pedersen.

Soldaternes opgave er derfor simpel: Vær til stede, så Rusland ikke vover at krydse grænsen til Baltikum, som præsident Putins tropper gjorde det i Ukraine i 2014.

De danske soldater har derfor primært bevæget sig rundt i landet for at gøre sig synlige og skabe tryghed blandt det estiske folk.

Tiden er ifølge generalmajoren forløbet uden den store dramatik, men soldaterne har ikke spildt tiden.

Sideløbende med deres opgaver har de udnyttet tiden til træning og uddannelse i det udfordrende estiske øvelsesterræn. Det har også givet soldaterne mulighed for at træne under barske vinterforhold - og det har styrket dem.

- Det er et rigtig skarpt kompagni, der kommer hjem.

- De har virkelig fået trænet og dygtiggjort sig i den tid, de har været derovre, siger Kenneth Pedersen.

Når de hjemvendte soldater lander på dansk jord i Roskilde Lufthavn lørdag eftermiddag vil de blive modtaget af deres pårørende samt forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

I 2020 forventes det, at Danmark sender endnu et hold afsted til Estland. Men indtil da har belgiske soldater overtaget ansvaret.