Annonce
Indland

Dario Campeotto er død efter længere tids sygdom

Dario Campeotto døde 1. april i en alder af 84 år. (Arkivfoto). Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Sanger Dario Campeotto sov ind på Frederiksberg omgivet af sin familie 1. april. Han blev 84 år.

Sanger og entertainer Dario Campeotto er død efter længere tids sygdom. Det oplyser familien til Ritzau.

Den folkekære sanger døde 1. april i en alder af 84 år. Han sov stille ind på Frederiksberg omgivet af sin familie, oplyser familien.

Dario Campeotto blev opereret for kræft i bugspytkirtlen i sommeren sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I september fortalte han ved en gallapremiere i Cirkusbygningen i København, at han havde det godt. Han lagde dog ikke skjul på, at operationen havde taget fysisk hårdt på ham.

I november sidste år måtte han aflyse sin deltagelse i "Dansk Slager Parade 2023" på grund af sygdom. Det meddelte familien på Facebook.

Dario Campeotto brød for alvor igennem, da han med sangen "Angelique" i 1961 sikrede Danmark en femteplads ved Eurovision Song Contest i Nice.

Den blev hans signatursang og startskuddet til en livslang sangkarriere.

Interview i Berlingske fra 2019

Fra begyndelsen af 1980'erne blev han i stadig større grad aktiv på de skrå brædder. I samarbejde med Jan Schou havde han succes i sommerrevyerne på Sans Souci i Kolding.

Mandag kalder Jan Schou Dario Campeotto for "min sjoveste og festligste medspiller og legekammerat i gennem mange mange år".

- Danmark bliver kedeligere nu. Uha, hvor vil jeg savne dig. Kærlige tanker til din skønne familie, skriver Schou.

Dario Campeotto har siden 1977 været gift med Gertrud Campeotto, som han har en søn og datter med.

Om hende sagde Dario Campeotto i et interview med Berlingske i 2019:

- Jeg spottede den unge dame på 17, og hun var smuk som død og torden. Da hun sagde, "jeg hedder Gertrud", tænkte jeg, "sådan en har jeg aldrig truffet".

- Hun vidste ikke, hvem jeg var, og "Angelique" havde ikke lige fæstnet sig overhovedet. Så skulle jeg på arbejde, og derefter fulgte to år med breve frem og tilbage, men den største korrespondance var med Gertruds mor, som blandt andet skrev "jeg kender godt din type", fortalte han.

Inden Gertrud Campeotto kom ind i billedet, dannede "Pigernes Dario", som han adskillige gange er blevet kaldt igennem årene, par med skuespilleren Ghita Nørby.

De blev gift i 1963, fik sønnen Giacomo Campeotto året efter, men gik hvert til sit i 1969.

Undervejs var parret bosat i Torino i Italien, hvor Dario Campeotto havde sine rødder.

Jo ældre Dario Campeotto blev, jo mere kom det italienske op i ham, fortalte han Berlingske for fire år siden.

Han havde ikke tænkt sig "at invadere Italien, men jeg har tænkt mig at lade Italien invadere mig", sagde han.

Dario Campeotto konstaterede, at livet er nemmest, når man er sig selv. Og det var han hele livet igennem - om han var på indkøbstur hos købmanden eller stod på scenen, sagde han.

Han havde intet imod, at hans fornavn nærmest blev synonym med en charmetrold og en charlatan, fortalte han videre til Berlingske.

- En Dario, det er mig, til tjeneste, lød det.

/ritzau/

  • Dario Campeotto
    Dario Campeotto døde 1. april i en alder af 84 år. (Arkivfoto). Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik