Annonce
Indland

Den danske familieterapeut Jesper Juul er død - 71 år

Jesper Juul var grundlægger og leder af den internationale organisation Family-Lab, der tilbyder rådgivning til forældre og familier (Arkivfoto fra 2017). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jesper Juul var internationalt anerkendt for sine tanker om børneopdragelse og familieliv. Han døde torsdag.

Den danske familieterapeut og forfatter Jesper Juul er død - 71 år.

Det skriver Odder Avis. Han døde torsdag efter længere tids sygdom.

Han var internationalt anerkendt for sine bøger og tanker om børneopdragelse og familieliv. Han var aktiv i mere end 15 lande verden over.

Jesper Juul havde kultstatus blandt tusindvis af danske forældre, som har læst hans bøger, herunder den populære "Dit kompetente barn" fra 1995. Eller er gået til hans foredrag og lyttet til budskabet om, at samværet i en familie bør bygge på ligeværdighed mellem børn og voksne.

Han blev i 2012 ramt af en invaliderende neurologisk sygdom. Det betød, at han blev lam fra brystet og ned.

Det betyder også, at han efterfølgende har holdt sig ude af offentligheden.

Han var grundlægger og leder af Family-Lab, der er en international organisation, som tilbyder rådgivning til forældre og familier. Organisationen har blandt andet afdelinger i Danmark, Norge og Sverige.

I Norge var han i en periode også ansat hos aviserne Aftenposten og Dagbladet, hvor han tog imod spørgsmål fra læsere om børn og familieliv. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Det lå ikke umiddelbart lige for, at Jesper Juul skulle gå den terapeutiske vej.

Efter realeksamen fra Ebeltoft Borger- og Realskole tog han hyre som kok på et skib. Siden fulgte job på land som opvasker, bartender og jord- og betonarbejder, inden han begyndte på Marselisborg Seminarium i 1966 med linjefag i historie og religion.

Senere fulgte studier i idéhistorie på Århus Universitet.

Et job på behandlingshjemmet Bøgholt i Aarhus åbnede dog hans øjne for børn og unge, der slås med en tung social arv.

På et kursus traf han den amerikanske psykiater og familieterapeut Walter Kempler og den danske børnepsykiater Mogens Lund, som siden blev hans lærere og terapeuter. Sammen med Mogens Lund og socialrådgiver Lis Keis dannede han i 1979 Kempler Instituttet i Odder.

Han var også bosiddende i Odder den sidste del af sit liv.

  • Dødsfald: Familieterapeut Jesper Juul
    Jesper Juul var grundlægger og leder af den internationale organisation Family-Lab, der tilbyder rådgivning til forældre og familier (Arkivfoto fra 2017). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne