Annonce
Indland

Den evige proletar har aldrig været lykkeligere

Thomas Bo Larsen har sagt farvel til druk, stoffer og dæmoner. Den 27. november fylder skuespilleren 60 år. (Arkivfoto). Foto: Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix

Skuespiller Thomas Bo Larsen cementerede sin status som folkeeje med rollen som den alkoholiske idrætslærer i kultfilmen "Druk". Han fylder 60 den 27. november.

Der er dem, der gennem livet møder meget modstand. Og så er der dem, der udgør deres egen modstander. Ikke fordi de har lyst. Men fordi de ikke kan undgå det.

Sådan var det længe for skuespiller Thomas Bo Larsen, der tidligt i sit liv blev afhængig af alkohol og stoffer.

Men sådan er det ikke længere. Han har været ædru i de seneste 10 år, efter han troppede op til et møde for Anonyme Alkoholikere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På det tidspunkt var han afhængig af kokain, alkohol og benzodiazepiner.

Thomas Bo Larsens forhold til rusen har været definerende for hans liv. Derfor ved han også, at der kun er en vej fremover: på ædruelighedens sti.

Ved indspilningen af filmen "Druk" gjorde han det derfor klart for de øvrige på settet, at der på ingen måde måtte komme alkohol i hans glas.

- Hvis jeg tager én drink, dør jeg, sagde han i et interview med Kristeligt Dagblad i forbindelse med hans nye selvbiografi "Fri mand", der udkom i slutningen af oktober.

Thomas Bo Larsen deltog ved uddelingen af Bodilprisen i 2021. Han var også nomineret til prisen for bedste mandlige birolle for sin rolle i "Druk". Han måtte dog se sig slået af Lars Brygmann. Den 27. november fylder skuespilleren 60 år. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Den folkekære skuespiller, der 27. november fylder 60, trådte sine første skridt i Gladsaxe, før han flyttede til Bagsværd med sine forældre.

Men det var i Værebroparken nær Bagsværd, at han fandt sine venner, sin hobby og sit misbrug.

Hjemmet var til tider dysfunktionelt, selv om det først er noget, der er gået op for skuespilleren senere i livet.

Og begge forældre havde hang til flasken, især faderen, som Larsen havde voldelige opgør med.

- Men manden havde jo den samme sygdom, som jeg selv fik. Altså alkoholisme. På den måde har jeg tilgivet ham, har han fortalt til Kristeligt Dagblad.

Det var også som ung, at han fandt glæden ved skuespil. Og selv om han blev uddannet glarmester, så var det altså skuespillet, der for alvor trak.

Og det var heldigt, for Thomas Bo Larsen har medvirket i en lang række film, der kan siges at være danske nyklassikere.

Thomas Bo Larsen har flere gange arbejdet sammen med filminstruktør Thomas Vinterberg (til venstre) og skuespiller Mads Mikkelsen (i midten). Her ses de ved filmfestivalen i Cannes, hvor de deltog med filmen "Jagten". Begivenheden fandt sted, et år inden Thomas Bo Larsen blev ædru. Den 27. november fylder skuespilleren 60 år. (Arkivfoto). Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Senest i rollen som idrætslæreren Tommy, der i filmen "Druk" på værste vis mærker, hvad et alkoholmisbrug kan få af konsekvenser.

Ofte spiller han roller, der karakteriseres ved en vis hårdhed. Han indtager sjældent roller, hvor han er en del af den øverste hylde i samfundet.

- Jeg kan godt lide at spille så mange proletarer som muligt. Der er jeg vist bedst til, har han sagt i et interview med Politiken.

Thomas Bo Larsen har vundet Robert-prisen for årets mandlige hovedrolle to gange i henholdsvis 2017 og 1997. I 1999 vandt han en Robert for årets mandlige birolle.

Og nu fylder han altså 60 år, og selv om han tidligere frygtede, at livet uden alkohol ville blive som leverpostej, så er det langt fra sådan.

- Jeg har aldrig været lykkeligere, end jeg er i dag, fortalte han til Avisen Danmark i forbindelse med sin nye bog.

Thomas Bo Larsen er far til datteren Sally, der er 31 år.

/ritzau/

  • Thomas Bo Larsen
    Thomas Bo Larsen har sagt farvel til druk, stoffer og dæmoner. Den 27. november fylder skuespilleren 60 år. (Arkivfoto). Foto: Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix
  • Den danske filmpris, Bodilprisen 2021
    Thomas Bo Larsen deltog ved uddelingen af Bodilprisen i 2021. Han var også nomineret til prisen for bedste mandlige birolle for sin rolle i "Druk". Han måtte dog se sig slået af Lars Brygmann. Den 27. november fylder skuespilleren 60 år. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
  • FRANCE-FILM-FESTIVAL-CANNES
    Thomas Bo Larsen har flere gange arbejdet sammen med filminstruktør Thomas Vinterberg (til venstre) og skuespiller Mads Mikkelsen (i midten). Her ses de ved filmfestivalen i Cannes, hvor de deltog med filmen "Jagten". Begivenheden fandt sted, et år inden Thomas Bo Larsen blev ædru. Den 27. november fylder skuespilleren 60 år. (Arkivfoto). Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud