Annonce
Indland

Det skjulte har en særlig plads i hans musik

Niels Skousens seneste album, "Blæsten og Regnen", der udkom i 2022, handler om tid og erindringer. Som digter forsøger man at lukke op for verden gennem sine ord, fortæller han. 28. januar fylder han 80. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Sanger og sangskriver Niels Skousen har kun skrevet sange på dansk. Det er vigtigt, for sproget binder os sammen, mener han. 28. januar fylder han 80 år.

For sanger og sangskriver Niels Skousen, der 28. januar fylder 80, er musikken ikke noget, han bliver for gammel til.

De mange sange, han i sin karriere har skrevet, er alle på dansk.

Alt det, der ligger bag sproget og billederne, har altid interesseret ham. Om, hvordan vores traditioner og begrebsverden er skruet sammen, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vigtigt for mig at skrive og synge på dansk. Et sprog, man kender indefra, der er ladet med skjulte betydninger, vi er fælles om. Jeg kan godt lide den levende situation, man står i, når man er ude og spille, siger han.

Musikken har fulgt ham, siden han som 20-årig i 1964 købte en guitar og begyndte at skrive sange inspireret af Bob Dylan og Leonard Cohen.

Han skrev tekst og musik til pladen "Herfra hvor vi står", der blev hans store debut. Pladen udkom i 1971, efter at Skousen havde fundet sammen med Peter Ingemann i gruppen Skousen & Ingemann.

Pladen er efterfølgende blevet et billede på tiden med ungdomsoprøret, som den unge Skousen var en del af. Blandt andet skrev han sange til bandet Young Flowers og var gæst hos teatergruppen Solvognen.

Fra 1980 holdt han en pause fra musikken. Pausen skulle vise sig at vare 22 år. I stedet helligede han sig skuespillet. Han har medvirket i adskillige film og blandt andet også tv-serien "Landsbyen" fra 1991.

Men musikken kaldte på ham. I 2002 udkom albummet "Dobbeltsyn", der blev nomineret til otte musikpriser.

Hans nyeste album, "Blæsten og Regnen", udkom i 2022. Det handler om tid, men også erindringer. For Skousen hænger de to uløseligt sammen.

- Som digter og forfatter forsøger man at lukke op for verden, der er kompliceret og anstrengende. Nogle gange rigtig god, men også rigtig svær. Det er sådan, det er at være menneske, siger han.

Musikken blomstrer stadig for Skousen. Han bruger tiden på at skrive sange til kommende albummer. Blandt andet fortsættelsen af albummet "Landet Rundt" - med undertitlen del 1 - fra 1980.

Håbet er, at han kan blive ved med at lave musik og spille for et publikum så længe som muligt.

- Det er jo derfor, man laver sange. Så man kan komme ud og spille dem for folk, siger han.

Niels Skousen er gift med filminstruktør Linda Wendel. Han er far til tre voksne børn. Derudover har han også to børnebørn.

/ritzau/

  • Portrætter af musikeren Niels Skousen
    Niels Skousens seneste album, "Blæsten og Regnen", der udkom i 2022, handler om tid og erindringer. Som digter forsøger man at lukke op for verden gennem sine ord, fortæller han. 28. januar fylder han 80. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt