Annonce
Indland

Digitale og seksuelle krænkelser straffes hårdere med ny lov

Onsdag fremsætter justitsminister Peter Hummelgaard (S) et lovforslag, der skal straffe en række seksuelle krænkelser hårdere end hidtil. (Arkivfoto.). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Straffelovens regler om grooming, sextortion og tilsnigelse af samleje strammes med nyt lovforslag.

Internettet er en legeplads, men kan også være et farligt sted for børn og unge, der i stigende grad bliver udsat for digitale krænkelser.

Onsdag fremsætter justitsminister Peter Hummelgaard (S) et lovforslag, der skal straffe en række digitale og seksuelle krænkelser hårdere end hidtil.

Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt andet vil regeringen og et bredt flertal i Folketinget kriminalisere grooming, hvor krænkere typisk tager kontakt til børn og unge på internettet.

- Når vi kriminaliserer grooming, sender vi samtidig et vigtigt signal til vores børn og unge om, at det aldrig er deres skyld, at de udsættes for et seksuelt overgreb, siger Peter Hummelgaard i pressemeddelelsen.

Generalsekretær for Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, hylder lovforslaget som en kæmpe sejr for børn.

- Rigtig mange børn og unge, som har været udsat for overgreb, vender skylden indad, og det lykkes overgrebspersonen at manipulere børnene til at tro, at de selv bærer et ansvar, siger hun,

- Med selvstændig regulering gøres det fuldstændigt klart, at det altid er den voksnes ansvar.

Forslaget er en opfølgning på en aftale om digitale krænkelser, der blev indgået 29. juni 2022.

Grooming er et engelsk begreb. Det betyder, at en krænker opbygger en relation til et barn med henblik på at begå et seksuelt overgreb.

Det kan både foregå online og offline. Men der er mange tilfælde af grooming på internettet. Her har krænkeren nemmere ved at virke troværdig.

Fremover får grooming en selvstændig bestemmelse i straffeloven.

Det betyder, at det kan straffes med op til to års fængsel, hvis en gerningsperson opbygger en relation til ofret med det formål senere at udsætte vedkommende for et seksuelt overgreb.

Aldersgrænsen for, hvornår en person kan udsættes for grooming, skal være op til 18 år. Dermed overgår det den seksuelle lavalder på 15 år.

Straffelovens bestemmelse om andet seksuelt forhold end samleje udvides også til at omfatte seksuelle handlinger, som gerningspersonen får den forurettede til at udføre på sig selv.

Det gælder blandt andet såkaldt sextortion, hvor gerningspersonen får offeret til at udføre seksuelle handlinger på sig selv ved at true med at dele eksempelvis nøgenbilleder af forurettede.

I dag straffes dette som ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse, hvor strafferammen er fængsel i op til to år, hvis ofret er 15 år eller ældre.

Fremover vil det - afhængigt af de konkrete omstændigheder - kunne straffes for overtrædelse af voldtægtsbestemmelsen ved andet seksuelt forhold end samleje.

Her er strafferammen som udgangspunkt fængsel i op til otte år.

Samtidig karakteriseres tilsnigelse af samleje, hvor en person forveksler gerningspersonen med en anden, som voldtægt.

Straffen for det skærpes yderligere til det dobbelte af de fire år, rammen er på i dag.

Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juli 2023.

Den nye groomingbestemmelse vil blive evalueret to år efter ikrafttrædelsen.

/ritzau/

  • Justitsminister Peter Hummelgaard (S) fylder 40 år tirsdag den 17. januar 2023.
    Onsdag fremsætter justitsminister Peter Hummelgaard (S) et lovforslag, der skal straffe en række seksuelle krænkelser hårdere end hidtil. (Arkivfoto.). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud