Annonce
Indland

DRONNING MARGRETHE SKAL OPERERES I RYGGEN I DAG

Dronning Margrethe bliver onsdag opereret i ryggen på grund af smerter, har Kongehuset oplyset. (Arkivfoto).
For 20 år siden blev dronningen opereret for spinalstenose. Ofte opereres man igen senere i livet.

Dronning Margrethe skal onsdag igennem en større rygoperation efter samråd med eksperter på Rigshospitalet.

Det er dronningens anden operation i ryggen. Hun blev opereret for spinalstenose for 20 år siden - dengang var hun 62 år.

Det er ikke ualmindeligt, at ældre personer bliver opereret for rygproblemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ryggen degenererer gennem et langt liv - især den nederste del af ryggen. Derfor foretages en del rygoperationer - også hos personer over 80 år.

Er man over 80 er, er det hyppigst for spinalstenose.

Det vurderer professor emeritus i rygsygdomme Tom Bendix.

- Mange opereres i ryggen hvert år. Som årene går, degenererer tingene derinde, så en del kan have glæde af en operation, siger han.

Kongehuset ønsker ikke at oplyse, hvad dronningen konkret skal opereres for i ryggen.

Det er dog sandsynligt, at det er spinalstenose, dronningen onsdag skal opereres for, vurderer Tom Bendix.

Nogle får nemlig endnu en operation for spinalstenose 10-20 år efter deres første operation.

- Når man opererer første gang, dannes der arvæv, der hvor man har opereret. Der er forskellige ting, der holder sammen på det hele, som man ødelægger ved operation.

- Og når man så ødelægger det to gange, kan der komme forskellige komplikationer. Eksempelvis dårligere funktion i de forskellige led ryggen består af. Men det kan være rimeligt at operere anden gang, hvis symptomerne indicerer det, siger han.

Spinalstenose er afklemning af rygmarvskanalen og nerverødderne i lænderyggen. Det er en relativ hyppig tilstand hos personer over 60 år ifølge sundhed.dk.

Tilstanden medfører hos de fleste, at smerter gradvist tiltager i den lave lænderyg og giver tyngdefornemmelse og smerter i benene.

Det er dog ikke hos alle, at symptomerne giver anledning til operation. Specielt hvis smerterne ned i benene er slemme, vælger man ofte operation, siger Tom Bendix.

Under en operation i ryggen bliver patienten lagt i fuld narkose.

Og der er altid en vis risiko forbundet med at blive opereret og ved at være i fuld narkose.

Langt de fleste kommer dog godt igennem operationen og får forbedret deres livskvalitet. Patienten kan desuden selv være med til at påvirke risikoen for komplikationer.

Særligt rygestop er centralt. Ifølge Rigshospitalets patientpjece bør man ikke ryge otte uger før operation og op til seks måneder efter.

Otte uger er den tid, det tager for kroppen at normalisere hjerte-lungefunktionen, og det tager et halvt år efter operationen, før knoglerne heler stabilt, lyder det i pjecen.

Genoptræningen kommer - uanset hvilken konkret diagnose det handler om - til at tage tid.

Ifølge Tom Bendix kræver større rygoperationer en periode, hvor der skal være plads til heling, hvorefter man begynder et genoptræningsforløb.

- De første uger er det selve helingen efter operation. Så kommer træningen bagefter, hvor man skal sørge for, at musklerne, der skal til at styre den ryg, der har fået en lidt anden anatomi, skal trænes op.

- Det kommer til at tage nogle måneder, siger han.

Da dronningen i 2003 blev opereret for spinalstenose tog operationen 4,5 time. Indgrebet var vellykket, og der blev indopereret nogle skinner og skruer.

Majestæten var indlagt en uge efter operationen. Dengang tog det nogle måneder, før dronningen var genoptrænet.

/ritzau/

  • Dronning Margrethe bliver onsdag opereret i ryggen på grund af smerter, har Kongehuset oplyset. (Arkivfoto).
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt