Annonce
Indland

Dronningen har rygsmerter og aflyser åbning af udstilling

Dronningen skulle have åbnet udstillingen "Jagten på danmarkshistorien" på Nationalmuseet i København lørdag formiddag. På grund af problemer med ryggen har hun fredag måttet aflyse. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe melder afbud til åbning af en udstilling på Nationalmuseet lørdag på grund af rygproblemer.

Dronning Margrethe har meldt afbud til et arrangement lørdag. Her skulle hun have åbnet udstillingen "Jagten på danmarkshistorien" på Nationalmuseet i København.

Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

Aflysningen skyldes rygproblemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dronningen deltager ikke som planlagt i arrangementet i morgen (lørdag, red.) på grund af problemer med ryggen, oplyser kongehusets kommunikationsafdeling.

Der sendes ingen anden kongelig i dronningens sted, når arrangementet afholdes lørdag klokken 10.30.

Det er ifølge kongehusets kalender dronningens første aflysning af et officielt arrangement siden slutningen af september.

Her måtte dronning Margrethe aflyse flere arrangementer, da hun var blevet testet positiv for coronavirus og gik i isolation.

Kalenderen på kongehusets hjemmeside

I udstillingen, der åbner lørdag den 4. februar, og som kan opleves i et år, formidles historien om nogle af danmarkshistoriens vigtigste fund og de folk, der har fundet det.

Det er fund, der er gjort af almindelige danskere, men da der er tale om danefæ, skal de afleveres til museerne.

Siden 1241 har det været lov, at danefæ skal afleveres. I udstillingen kan blandt andet ses Vindelevskatten, der er en af danmarkshistoriens hidtil største, rigeste og flotteste guldskatte, skriver Nationalmuseet på sin hjemmeside.

Dronningen har ingen formelle forpligtelser søndag, og der er ingen aflysninger i den kommende uge.

Det er ikke første gang, dronningen har måttet melde afbud til et arrangement på grund af smerter i ryggen. Faktisk har ryggen plaget regenten ad omgange.

I 2016 meldte hun med få timers varsel afbud til et officielt arrangement på Københavns Universitet, hvor hun skulle have uddelt H.C. Ørsteds Medaljen. Det skyldtes ifølge Billed-Bladet, at hun havde fået hold i ryggen.

I 2013 var det slidgigt i ryggen, der førte til, at dronningen og prins Henrik aflyste et statsbesøg i Chile. Dengang vurderede hendes læger, at den lange flyvetur ville være for belastende for dronning Margrethe.

Dronning Margrethe har problemer med ryggen og har derfor aflyst sin deltagelse i åbningen af en udstilling på Nationalmuseet lørdag. Dronningen ses her i forbindelse med nytårskur i begyndelsen af året. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det har ugebladet Se og Hør beskrevet.

Også i 2005 var en dårlig ryg årsagen til, at dronningen måtte aflyse et besøg på Silkeborg Museum, har TV2 Østjylland tidligere skrevet.

/ritzau/

  • Nationalmuseet vil fjerne ordet
    Dronningen skulle have åbnet udstillingen "Jagten på danmarkshistorien" på Nationalmuseet i København lørdag formiddag. På grund af problemer med ryggen har hun fredag måttet aflyse. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • DENMARK New Year''s levee for diplomacy, Queen Margrethe, Crown Prince Frederik, Crown Princess Mary
    Dronning Margrethe har problemer med ryggen og har derfor aflyst sin deltagelse i åbningen af en udstilling på Nationalmuseet lørdag. Dronningen ses her i forbindelse med nytårskur i begyndelsen af året. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt