Ekspert efterlyser opbremsning i den udbredte brug af sløvende antipsykotisk medicin til urolige demente.
Alt for mange ældre demente får livstruende beroligende medicin, som blot forværrer deres sygdom.
Omkring hver femte af patienterne over 65 år får antipsykotisk medicin, som kan være dødelig og fremkalde blodpropper og hjerteforstyrrelser.
Trods et fald i forbruget de seneste ti år er det ifølge Nationalt Videncenter for Demens på Rigshospitalet og Alzheimerforeningen fortsat uforsvarligt højt.
Lederen af Videnscenteret, professor Gunhild Waldemar, råber vagt i gevær.
- Udskrivningen af antipsykotisk medicin er alt for stor. Det er medicin, der kun hjælper få. Til gengæld har medicinen store risici for mange andre uden at have dokumenterede positive effekter.
Sundhedsstyrelsen har flere gange indskærpet til stor forsigtighed.
I styrelsens vejledning til lægerne fra 2014 står der direkte, at "demente som udgangspunkt ikke skal behandles med antipsykotiske lægemidler, da der er markant øget risiko for alvorlige bivirkninger."
Først når andre mulige årsager til patientens uro og vrede er udelukket, kan antipsykotiske midler komme på tale i meget lave doser og under tæt lægekontrol.
- Men det bliver måske i nogle tilfælde en lidt nem løsning hos personalet, der ikke ved så meget om eller har tid til at forsøge andre behandlingsmuligheder, siger Gunhild Waldemar.
Hun efterlyser et helt konkret nationalt mål for, hvor langt man vil have forbruget nedsat. Det har man gjort i England med det resultat, at under syv procent af de demente i dag får farlig medicin.
- I England har de beregnet, at deres tidligere høje forbrug af antipsykotisk medicin på niveau som vores betød 1800 ekstra dødsfald om året. Der er ingen tvivl om, at medicinen også koster liv hvert år i Danmark, siger Gunhild Waldemar.
Hun peger på, at problemet forstærkes yderligere af, at den anslåede nuværende gruppe på 84.000 danske demente vil vokse til 124.000 i 2030 og til 156.000 i 2040.