Annonce
Indland

Embedsmænd bør droppe Snapchat og Dropbox på telefonen

Snapchat er et af de sociale medier, der ifølge Center for Cybersikkerhed (CFCS) kan være problematisk for statsligt ansatte at have på arbejdstelefonen. Det fremgår af en håndbog fra CFCS ifølge DR. (Arkivfoto). Foto: Denis Charlet/Ritzau Scanpix
Ifølge håndbog fra Center for Cybersikkerhed er der ud over TikTok flere apps, som statsansatte ikke bør have.

Det er ikke kun det populære sociale medie TikTok, som ifølge Center for Cybersikkerhed (CFCS) udgør en potentiel sikkerhedsrisiko.

Også det sociale medie Snapchat, fildelingstjenesten Dropbox og motionsappen Strava kan være problematiske.

Det fremgår af "Håndbog i sikkerhed for mobile enheder", som P1-programmet "Kulturen på P1" har fået aktindsigt i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Håndbogen er udgangspunkt for, at TikTok er blevet frarådet og nogle steder forbudt på statslige arbejdspladser, i kommuner og virksomheder.

Håndbogen er henvendt til ministre, departementschefer, særlige rådgivere og udvalgte medarbejdere i ministerierne.

I den gennemgås nogle af de apps, som vurderes at være sikre at have på en tjenestetelefon. Og andre, som CFCS anbefaler ikke at have ud fra et forsigtighedsprincip.

Blandt de sikre apps er Facebook, Instagram og Google Maps, mens TikTok, Snapchat og motionsapps såsom Strava ikke er sikre.

Artikel hos DR

Ifølge Henning Mortensen, formand i Rådet for Digital Sikkerhed, har appsene det til fælles, at de kan bede om adgang til telefonens kamera eller lyd - eller få adgang til andre apps, hvor der måske ligger fortrolige oplysninger.

- Når man ser på, hvem der er målgruppen - nogle af de øverste embedsmænd i det her land - så er det, fordi man er bange for, at der kommer ting ud vedrørende nationens sikkerhed, siger Henning Mortensen til DR.

Debatten om sikkerhed ved appen TikTok har de seneste uger været i gang i Danmark, efter at EU-Kommissionen forbød sine ansatte at have appen.

Center for Cybersikkerhed udtalte i den forbindelse, at statslige ansatte herhjemme også frarådes at have TikTok på tjenstlige enheder.

TikTok er et socialt medie, som især bruges af børn og unge til at dele og se korte videofrekvenser.

Appen er udviklet og ejet af det kinesiske selskab ByteDance.

Mark Fiedel, der er chef for cyberanalyse hos CFCS, har tidligere udtalt, at risikoen ved TikTok er forbundet med, at appen beder om meget vide rettigheder og adgange på enheden. Det øger risikoen for spionage.

Pressemeddelelse fra Center for Cybersikkerhed fra 1. marts

- TikTok-appen ligger absolut i den højeste kategori, i forhold til hvilke typer data den indsamler.

- Andre sociale medier indsamler også data, men ikke nødvendigvis i det omfang, sagde han til Ritzau i begyndelsen af marts.

Samtidig er der en risiko ved, at TikTok er ejet af en kinesiskejet appudvikler. For det betyder, at virksomheden potentielt kan blive bedt om at samarbejde og udlevere data ifølge Mark Fiedel.

Det fremgår ikke af DR's artikel, hvad der ligger til grund for Center for Cybersikkerheds vurdering ved at bruge for eksempel Snapchat og Dropbox.

I et skriftligt svar til Ritzau oplyser Center for Cybersikkerhed, at håndbogen for mobile enheder er udarbejdet til en specifik målgruppe, der kan have behov for et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med den høje trussel, som cyberspionage udgør. Blandt andre ministre og embedsmænd.

- Håndbogen er ikke rettet mod en bredere kreds, og vi går derfor ikke ind i en nærmere drøftelse om indholdet, lyder det fra CFCS.

CFCS understreger, at det centrale i håndbogen er, at man holder arbejde og privatliv adskilt. Også på sin telefon.

CFCS opfordrer til, at man har så få apps som muligt - der ikke bruges i forbindelse med ens arbejde - installeret på sin arbejdstelefon.

/ritzau/

  • FILES-US-INTERNET-SOFTWARE
    Snapchat er et af de sociale medier, der ifølge Center for Cybersikkerhed (CFCS) kan være problematisk for statsligt ansatte at have på arbejdstelefonen. Det fremgår af en håndbog fra CFCS ifølge DR. (Arkivfoto). Foto: Denis Charlet/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Annonce
Annonce
112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Guldborgsund

13-årig fik uventet kæmpe-opbakning til sin konfirmation: Det handler om at acceptere hinanden

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning