Annonce
Indland

En forsvarschef med troen i rygsækken

Jesper Helsø ses her i sin tid som forsvarschef. Den bød på gode og mindre gode perioder. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jesper Helsø var i Forsvaret i 40 år og havde titel af forsvarschef i seks. Han skilte sig blandt andet ud ved at tale åbent om sin tro. 9. juli fylder han 75.

Kan man have en dyb personlig tro og arbejde i en branche, hvor man i yderste konsekvens skal slå ihjel?

Det spørgsmål blev Jesper Helsø mødt med en del gange, da han blev forsvarschef i 2002, efter at hans forgænger, Christian Hvidt, havde forladt posten i utide.

Helsø, der den 9. juli kan fejre sin fødselsdag nummer 75, havde en på mange måder typisk karriere for en forsvarschef. Han havde været i Forsvaret i over 30 år, inden han fik topposten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men alligevel var han ikke helt som alle andre.

I medierne kunne man nemlig læse ham omtalt som "den kristne kriger" ved sin tiltrædelse. Troen har altid fulgt ham.

Det er sjældent, at en topfigur i militæret fortæller om den slags. Men allerede ved tiltrædelsen som forsvarschef var han åben omkring, hvad kristendommen betød - og betyder - for ham.

Den tro, fortalte Helsø til Kristeligt Dagblad, tog sin start, da han som ung gymnasieelev var til et vækkelsesmøde med en evangelist på det store Wembley Stadion i England.

Adspurgt om, hvordan man kan kombinere kristen tro med en beskæftigelse, der i yderste tilfælde kan kræve, at man slår ihjel, sagde han:

- Fordringen er, at vi skal elske vores næste, men næsten kan jo være så ond og af en sådan karakter, at den skal udryddes. Krig er "evil among human beings", lød det fra Helsø til avisen.

Han uddyber over for Ritzau, at det aldrig i forsvarsmæssig sammenhæng har været et problem for ham at være åben om sin tro. Faktisk tværtimod:

- Det spiller jo ind i, at du er afklaret med det, du foretager dig. At du ikke står alene med opgaven. Det giver en tryghed og en sikkerhed.

- Jeg mødte ikke nogen, der trak på skuldrene eller smilte i det skjulte. Det var en personlig sag, siger Jesper Helsø i dag.

Hans tid som forsvarschef indeholdt dog også et par kedelige sager. Blandt andet deltog han i en jagtrejse til Estland, der senere viste sig at være sponsoreret af våbenproducenten Saab.

Selv sagde han til Ritzau ved sin afsked, at han forlod Forsvaret med rank ryg.

- Uanset hvad jeg har fået af tæsk fra forskellig side, så går jeg herfra med rank ryg. For jeg ved, at Forsvaret har løftet opgaven. Og jeg ved, hvad soldaterne og de pårørende har båret.

- Det, som har gjort størst indtryk på mig som forsvarschef, er den opbakning, som soldaterne har fået fra deres pårørende, lød det fra Helsø.

Helsø stoppede som forsvarschef i 2008. Efterfølgende har han blandt andet brugt sin tid på frivilligt arbejde for veteraner, og i dag er han på fjerde periode formand for Ølstykke Menighedsråd.

Fødselsdagen skal fejres med en solid menu bestående af "død gris på grillen og is og jordbær", fortæller Jesper Helsø, der er gift, har fire børn og otte børnebørn.

/ritzau/

  • Hans Jesper Helsø
    Jesper Helsø ses her i sin tid som forsvarschef. Den bød på gode og mindre gode perioder. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt