Natten til fredag har spændte ansøgere fået svar på, om de er optaget på deres ønskeuddannelse.
I alt er 61.382 blevet optaget på en videregående uddannelse, mens 8907 kvalificerede ansøgere er blevet afvist.
Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Tallene dækker både ansøgere, der har søgt via kvote 1 og kvote 2.
Nedenfor kan du læse, hvad forskellen på kvote 1 og kvote 2 er.
Kvote 1:
* Ansøgningsfristen for kvote 1 var i år 5. juli klokken 12.00.
* På en kvote 1-ansøgning bliver du udelukkende bedømt på resultatet af din gymnasiale uddannelse. Det betyder, at studerende med højt karaktergennemsnit får plads på den videregående uddannelse før elever med et lavere gennemsnit.
* Der kan også være bestemte karakterkrav for enkelte fag til den uddannelse, du søger ind på. I så fald skal de fag være bestået på det krævede niveau.
Kvote 2:
* Ansøgningsfristen for kvote 2 var i år 15. marts klokken 12.00.
* Optagelse gennem kvote 2 er for ansøgere, som ikke kan blive optaget gennem kvote 1, eller som har brug for at blive vurderet på kvalifikationer foruden eksamensgennemsnittet.
* Kvote 2-kriterierne består af forskellige faglige og generelle aktiviteter, som sammen med den adgangsgivende eksamen giver mulighed for at søge optagelse.
Eksempler på kvote 2-kriterier kan være:
* Anden uddannelse (eller dele af en uddannelse) ud over en gymnasial uddannelse.
* Højskoleophold af typisk mindst 16 ugers varighed.
* Udlandsophold på minimum tre til seks måneder såsom skoleophold med undervisning på gymnasialt eller videregående niveau eller ophold med sprogundervisning.
* Aktiviteter som foreningsarbejde, politisk arbejde, arbejde med børn og unge, arbejde med handicappede eller arbejde som fritidsleder.
* Studierelevant arbejde.
* En motiveret ansøgning.
* Nogle uddannelser indkalder kvote 2-ansøgere til optagelsesprøver og/eller samtaler. Prøverne kan være alt fra multiple choice-test til større hjemmeopgaver.
Kilder: Uddannelsesguiden.dk, Uddannelses- og Forskningsministeriet.
/ritzau/