Annonce
Indland

Femern-retssag kan forsinke første spadestik i Tyskland

På dansk side er forberedelserne i gang til byggeriet af Femern-forbindelsen, mens der i Tyskland ikke bliver bygget, før det juridiske er klappet helt af. Tirsdag starter retssag i Leipzig, hvor syv klager over den tyske godkendelse af projektet skal behandles de kommende uger. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Tirsdag starter retssag om Femerns tyske godkendelse. Sagen er afgørende for første spadestik i Tyskland.

Selv om det er 12 år siden, at Danmark og Tyskland underskrev en aftale om en fast forbindelse mellem Lolland og Femern, er det juridiske fundament endnu ikke på plads på tysk side.

Femern-projektet fik egentlig grønt lys af de tyske myndigheder i 2019, men der blev klaget over godkendelsen.

Fra tirsdag skal klagerne behandles i en retssag ved forvaltningsdomstolen i Leipzig. Der er afsat op til ti retsdage frem til 8. oktober og ventes en afgørelse inden nytår.

Retssagen vil ikke kunne stoppe Femern-forbindelsen, men Femern A/S kan blive bedt om at lave nogle justeringer af projektet, som potentielt kan betyde forsinkelser og ekstra omkostninger.

Klagerne er to miljøorganisationer, tre rederier, Femern kommune og en landmand.

Blandt de utilfredse er Scandlines, der i dag sejler mellem Rødby og Puttgarden, som den 18 kilometer lange Femern-tunnel kommer til at forbinde.

Scandlines' primære anke er, at de planlagte veje til og fra færgehavnen i Puttgarden langt fra er ideelle med flere skarpe sving og lyskryds.

Selv om Femern-forbindelsen vil forkorte rejsetiden i bil til 10 minutter fra 45 minutter med færgen, tror Scandlines, at der stadig vil være kunder i fremtiden.

- Især store lastbiler vil få svært ved komme ned til os på havnen i Puttgarden, og det gør det vanskeligt for os at konkurrere med Femern-tunnelen, siger administrerende direktør Søren Poulsgaard Jensen.

En anden klager er miljøorganisationen Nabu. Den mener, at rev og sandbanker, der er hjemsted for fisk, sæler og marsvin, er i fare, hvis man anlægger tunnelen, som det er planlagt.

Transportministeriet meldte i april ud, at arbejdet på tysk side ville kunne begynde i sommeren 2022. Det afhænger dog af, at godkendelsen er på plads.

- Vi er afhængige af at få grønt lys fra domstolen i Leipzig, inden vi kan gå i gang på tysk side, så vi glæder os til at få det afsluttet, siger Morten Kramer Nielsen, der er kommunikationschef for Femern A/S.

- Det er ikke en diskussion, om projektet bliver til noget, men om hvornår og hvordan vi kan gå i gang, siger han.

Femern-forbindelsen skal efter planen stå klar i 2029, og der er i tidsplanen taget højde for, at der vil være tid til at foretage justeringer af projektet, hvis domstolen i Leipzig kræver det.

Der er desuden afsat penge til uforudsete hændelser i budgettet på 52,6 milliarder kroner.

På dansk side er arbejdet på projektet allerede i gang i Rødby. Her er en stor arbejdshavn ved at tage form.

Fra årsskiftet udvides arbejdet blandt andet med anlæggelsen af den fabrik, der skal fremstille de betonelementer, som tunnelen bygges med.

  • Denmark Fehmarnbelt connection
    På dansk side er forberedelserne i gang til byggeriet af Femern-forbindelsen, mens der i Tyskland ikke bliver bygget, før det juridiske er klappet helt af. Tirsdag starter retssag i Leipzig, hvor syv klager over den tyske godkendelse af projektet skal behandles de kommende uger. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt