60 procent af befolkningen er helt eller delvist enig i, at offentlige ydelser i højere grad bør målrettes familier og personer med lave indkomster. Modsat i dag, hvor rengøring til ældre, SU, børnecheck og hospitalshjælp gives til alle uanset indkomst.
Kun 31 procent vil stadig lade velfærdsordningerne gælde for alle, hvis man skal tro en Megafonmåling, foretaget for Politiken og TV 2.
Jacob Torfing, professor på Institut for Samfund og Globalisering på RUC, mener, at det gør indtryk på folk, når vi hele tiden hører om det store statsunderskud.
- Når en betragtelig del af befolkningen finder det i orden at målrette - og dermed totalt set skære i - velfærden, er det udtryk for krisebevidsthed i befolkningen, siger han til Politiken lørdag.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) hilser målingens resultat velkommen.
- Det vidner om, at der i befolkningen er en parathed til at modernisere velfærdssamfundet, så vi giver en stærkere hånd i ryggen til dem, der har størst behov. Og så må de, der kan klare sig selv, i højere grad gøre det, siger han.
Morten Østergaard lægger op til, at der allerede i den kommende skattereform indtænkes reguleringer i velfærden, så den baseres på, hvad borgerne selv har råd til.
Der skal vel at mærke samtidig gives skattelettelser som en slags kompensation, understreger han.
- Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at man direkte bliver straffet for at gå på arbejde, fordi en masse ting pludselig falder bort, siger han til Politiken.
Megafon har spurgt til en række goder som gratis folkeskole, hospitaler, uddannelse, lægehjælp og SU. Disse punkter vil et stort flertal af borgerne helt frede.
Anderledes forholder det sig med børnechecken, der gives til alle familier med børn under 18 år. 60 procent af de adspurgte er mere eller mindre parat til, at kun de svageste skal have checken, mens de velstillede må undvære.
/ritzau/