Annonce
Indland

Folk ranker ryggen når lokalområde bliver verdensarv

Fem danske ringborge er søndag optaget på Unescos verdensarvsliste. Her ses Trelleborg ved Slagelse. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flere internationale turister og øget stolthed i lokalområdet følger i kølvandet på udnævnelse til verdensarv.

Det øger lokalbefolkningens stolthed, når nye danske områder optages på Unescos verdensarvsliste.

Der kommer desuden flere internationale turister for at opleve de unikke verdensarvssteder.

Det siger professor i turisme og bæredygtig udvikling Janne Liburd, Syddansk Universitet, efter at fem ringborge fra vikingetiden søndag blev optaget på den prestigefulde liste.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det gør, at mange mennesker, der tidligere har taget det for givet, pludselig finder stolthed ved at bo et særligt sted.

- Man ranker jo lige ryggen en ekstra gang, når der kommer folk og klapper en på skulderen og siger: Nej, hvor er det fantastisk, siger hun.

Søndag kom fem danske ringborge på listen over verdensarv:

Nonnebakken i Odense, Aggersborg ved Løgstør, Fyrkat ved Hobro, Trelleborg ved Slagelse og Borgring i Køge.

Danmark har i forvejen syv steder på listen over verdensarven.

Det er Roskilde Domkirke, Kronborg Slot, Stevns Klint, Vadehavet, Christiansfeld i Sønderjylland, Jelling Monumenterne og Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland.

Forskerne har undersøgt graden af stolthed i lokalområdet ved Vadehavet før og efter udnævnelsen til verdensarv.

Den steg fra cirka syv procent til omkring 30 procent, efter at Vadehavet i 2014 endte på Unesco-listen.

Men det er ikke bare i lokalområdet, man bliver mere opmærksom på og stolt over verdensarvstitlen.

Det gælder også blandt den stigende andel af turister, der går efter natur- og kulturoplevelser.

- Vi kan se, at for 90 procent af turisterne i vadehavsområdet er det af afgørende betydning, at den natur, som de kommer til som gæster, er beskyttet, siger Janne Liburd.

Det kræver en aktiv indsats fra lokalområdet at formidle og profilere verdensarvsstedet, lyder det fra professoren.

- Man får ikke flere turister til et sted ved at læne sig tilbage. Det kræver en aktiv indsats og et samarbejde mellem myndigheder og private aktører, og det kræver, at man er enige om at beskytte området, siger hun.

Det afgørende er, at stedets unikke kvaliteter ikke går tabt, og derfor er Unesco også begyndt at stille krav til lokalområderne, forklarer Janne Liburd.

- Det er et krav fra Unesco, at lokalområdet tager ejerskab, er med til at passe på området og til at udarbejde en plan for bæredygtig turisme, siger hun.

/ritzau/

  • Ringborgen Trelleborg fotograferet fra drone
    Fem danske ringborge er søndag optaget på Unescos verdensarvsliste. Her ses Trelleborg ved Slagelse. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhusejere nægter at betale: Nu har de tabt klagesagen

Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Annonce
Annonce
Sport

Mirakuløst comeback: René klar til sit fjerde OL

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage