Annonce
Indland

Forsker afventer spændt kontrol af varmerekord i Grønland

Isen smelter ved Kangerlussuaq i Grønland den 1. august 2019. (Arkivfoto). Foto: Social Media/Reuters

Usædvanligt høje temperaturer er målt i Grønland. Målingerne skal kontrolleres, inden man kan tale om rekord.

Hvis målingerne er korrekte, er det næsten helt utroligt.

Sådan lyder det fra klimatolog John Cappelen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), der skal undersøge, om to opsigtsvækkende temperaturmålinger i Grønland faktisk er så spektakulære, som de ser ud til at være.

Torsdag blev der målt 2,7 grader ved DMI's vejrstation ved Summit i 3202 meters højde, hvilket var den højeste temperatur målt på stedet nogensinde.

Men allerede fredag blev målingen toppet, da den danskejede vejrstation, der ligger midt på den grønlandske indlandsis, målte 4,7 graders varme.

- Det er nogle meget høje temperaturer, som DMI's station har målt i over 3000 meters højde midt på isen, siger John Cappelen.

Inden man kan tale om en egentlig varmerekord på stedet, skal målingerne sammenlignes med data fra andre vejrstationer i området.

- Vi har ikke før i august måned målt temperaturer højere end 0,9 grader, så det vil være en ny rekord, og derfor er det meget vigtigt at kontrollere, siger John Cappelen.

Gennemsnitstemperaturen for juli var i perioden 1981 til 2010 på -12,2 grader. Juli er den varmeste måned i løbet af året ved Summit.

Det var ikke kun dagene op til weekenden, der kunne byde på høje temperaturer ved målestationen midt i Grønland.

Det har været varmt de sidste fire måneder - også andre steder i Grønland.

- Temperaturen har været høj på de fleste grønlandske målestationer siden april, så der har været varmt på Grønland og i øvrigt også tørt, siger John Cappelen.

Om det varmere vejr er forbundet til generelle klimaforandringer, kan klimatologen ikke umiddelbart fastslå. Men det er en mulighed, understreger han.

- Det er naturligt, at der er klimasvingninger i Grønland. Nogle gange kommer der varme over Grønland, nogle gange kommer der kulde. Sådan er det.

- Om det er et signal om menneskeskabte klimaforandringer, er ikke udelukket, men det er svært at sige med sikkerhed, siger John Cappelen.

At foråret i år har været varmere end normalt, kunne man eksempelvis se, da smeltesæsonen i Grønland begyndte en måned tidligere end normalt.

Smeltesæsonen er skudt i gang, når mindst fem procent af indlandsisens overflade har nået smeltepunktet tre dage i træk. Normalt begynder sæsonen omkring 26. maj, men i år begyndte den allerede 30. april.

Resultatet af DMI's kontrol af målingerne ved Summit ventes at være klar efter weekenden, og da kan det konstateres, om der fredag var tale om en varmerekord.

Siden april er der målt forholdsvist høje temperaturer på de fleste målestationer i Grønland. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
  • Ny varmerekord målt på toppen af Grønlands indlandsis
    Isen smelter ved Kangerlussuaq i Grønland den 1. august 2019. (Arkivfoto). Foto: Social Media/Reuters
  • Grønland
    Siden april er der målt forholdsvist høje temperaturer på de fleste målestationer i Grønland. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne