Lærere giver lektier for, som man altid har gjort. Men det er forældet og nytteløst, hvis eleverne ikke ved, hvad lektierne skal bruges til, advarer forsker.
At læse til side fem i geografibogen eller regne sidevis af regnestykker hjemme ved skrivebordet kan være spild af skoleelevers tid. Sådan lyder advarslen fra Flemming B. Olsen, forsker ved institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet.
Han har som den første herhjemme netop forsvaret en ph.d.-afhandling om, hvordan gymnasieelever opfatter lektier. Det skriver bladet Ny Viden.
- Den måde, hvorpå underviserne giver lektier for i dag, er forældet. Det er den samme måde, man har lavet hjemmearbejde på i årtier, siger Flemming B. Olsen.
Han fortæller, at lærerne ofte begår den fejl, at de ikke fortæller, hvordan lektien skal anvendes i undervisningen dagen efter.
- Arbejdsformen i det moderne gymnasium er varieret og differentieret, men når det kommer til lektierne, er det kollektivt og fantasiløst. Eleverne skal som regel løse opgaver i lærebogen eller læse side 17 til 24. Det betyder, at mange elever oplever en dyb kløft mellem hjemmearbejdet og undervisningen, siger Flemming B. Olsen og fortsætter:
- Mange gymnasieelever opfatter lektier som en sur pligt og noget, de laver udelukkende for at glæde læreren. De lærer lektien udenad, men glemmer det hele dagen efter, siger Flemming B. Olsen.
Han opfordrer lærerne til i højere grad at tænke lektier ind i undervisningen,
og læreren skal gøre dem mere relevante for eleverne og bruge lærebogen noget mindre. For eksempel kunne en tysk Facebook-ven gøre de tyske verber lidt sjovere, ligesom eleverne kunne filme deres spring i gymnastik og så analysere dem derhjemme.
/ritzau/