Annonce
Indland

Fra finanstoppen til kunstprojekt på hjemegnen

Peter Engberg Jensen var i perioden 2015-2022 formand for det statslige selskab Finansiel Stabilitet. 6. april fylder han 70 år. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Peter Engberg Jensen har brugt et arbejdsliv i finansverdenen. Nu deler han sin viden i bestyrelser, som også dækker helt andre områder. 6. april fylder han 70.

Da han rundede 60 år, stod han med det ene ben på vej ud ad døren i Nykredit efter syv år som topchef. Tiden var inde til at prøve noget nyt for Peter Engberg Jensen, der havde brugt store dele af sit arbejdsliv i finanskoncernen.

Der har været nok at se til siden for den tidligere topchef, der 6. april fylder 70 år. Siden den seneste runde dag har han blandt andet været formand for Finansiel Stabilitet, der skal sikre den finansielle stabilitet i Danmark.

Bestyrelsesposterne er fortsat talrige og tæller blandt andet Pension Danmark. Der er dog også plads til helt andre ting - for eksempel som formand for Ordrup Gymnasium og projekter på hjemstavnen Lolland-Falster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lige nu er jeg med i et større projekt, der hedder Art Barns, hvor vi prøver at kombinere internationale kunstværker og lader. Så det er virkelig et helt andet område, fortæller han.

Peter Engberg Jensen blev i 1978 cand.polit. fra Københavns Universitet, og efter kort tid hos Finansrådet trådte han første gang ind ad døren til det, der skulle blive Nykredit - nemlig Forenede Kreditforeninger.

Siden skiftede han til Provinsbanken, der fusionerede til Danske Bank, inden han i 1997 igen endte hos Nykredit, hvor han i 2006 kunne lade sig krone som topchef i en af Danmarks største finanskoncerner.

Her overlod han syv år senere roret til Michael Rasmussen, der fortsat sidder i hjørnekontoret, og siden har der stået massevis af bestyrelsesarbejde i kalenderen for Peter Engberg Jensen.

- Det udspringer selvfølgelig af det, jeg har arbejdet med - samfundsøkonomi og investering. Men jeg bruger også min erfaring på helt andre ting - for eksempel som formand for Ordrup Gymnasium - og det er meget spændende.

I fritiden snører han løbeskoene og bruger ellers tid med familie og venner. Den runde fødselsdag skal han fejre med sin samlever og familien, der tæller flere sammenbragte børn og børnebørn.

/ritzau/

  • Peter Engberg
    Peter Engberg Jensen var i perioden 2015-2022 formand for det statslige selskab Finansiel Stabilitet. 6. april fylder han 70 år. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt