Den gennemsnitlige klassekvotient er steget i friskolerne det seneste år, mens den er uændret i folkeskolen.
I mange år har friskolerne formået at bevare et lavt antal elever i den enkelte klasse.
Men den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at tingene er skredet det seneste år, hvor den gennemsnitlige klassekvotient i friskolerne steg fra 17,4 i 2013 til 18,1 i 2014.
Det er dog fortsat en del lavere end folkeskolen, hvor klassekvotienten i 2014 var uændret i forhold til året før og dermed fortsat hedder 21,4.
Ifølge Peter Bendix Pedersen, der er formand for Dansk Friskoleforening, kan en af årsagerne til den forhøjede klassekvotient i friskolerne være, at det statslige tilskud er blevet reduceret fra 75 procent i 2010 til 71 procent.
Det kan have presset nogle skoler til at øge antallet af elever i hver klasse for at få økonomien til at hænge sammen.
- Noget af stigningen skyldes formentlig, at det er lykkedes for nogle af de skoler, der ikke har været fuldt belagt, at trække flere elever til.
- Men langt størstedelen af stigningen har nok rod i, at mange skoler har skullet finde ekstra indtægter, og de har så vurderet, at man ud fra vedtagne principper og den pædagogiske praksis godt kan forsvare at tage flere elever ind, siger han.
Ser man på tallene i et femårigt perspektiv, er der kommet 6,5 procent flere børn i hvert enkelt klasselokale i folkeskolen, mens friskolerne har anbragt 4,6 procent flere elever i samme lokale.
11 kommuner har dog formået at sænke klassekvotienten i folkeskolen siden 2009. Det drejer sig om Læsø, Ringkøbing-Skjern, Bornholm, Morsø, Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø.