På to år er 231 skoler forsvundet efter fusion eller lukning. Udviklingen bekymrer lærere, mens KL jubler.
De små landsbyskoler er under hårdt pres, og når det ringer ind til undervisning i august, er der 231 skoler færre end for blot to år siden.
Det skriver Jyllands-Posten torsdag.
Den store nedgang i antallet af skoler - som svarer til, at hver syvende skole forsvinder - skyldes, at landets kommuner i øjeblikket lukker og fusionerer skoler i et hidtil uset omfang.
I Kommunernes Landsforening glæder man sig over udviklingen.
- Det er en meget markant omlægning, hvor klasser med 8-10-12 elever forsvinder og erstattes af klasser med 20 til 25 elever. Det gør ondt, men når sårene er slikket, giver det bedre undervisning, siger foreningens formand, Jan Trøjborg (S), til Jyllands-Posten.
I nogle tilfælde står skolebygningerne efterfølgende tomme, mens den lokale skole andre steder bevares som en afdeling under en større skole med en fælles ledelse.
Her kan ledelsen flytte børnene rundt mellem afdelingerne for at gøre klasserne så store - og udgifterne så små - som muligt.
De mange skolelukninger og fusioner sker som et led i, at kommunerne næste år gennemfører rekordstore effektiviseringer på 3,3 milliarder kroner. De 700 millioner kroner bliver fundet på skoleområdet.
Men hos Danmarks Lærerforening bliver der på ingen måde taget positivt imod beslutningen.
- Når man slår skoler sammen og rykker rundt på eleverne, er det alene en øvelse, der skal bringe elevtallet så tæt som muligt på de maksimale 28. Og det er alt for mange, siger formand Anders Bondo Christensen til Jyllands-Posten.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) afviser at blande sig i, om kommunerne satser på små eller store skoler.
/ritzau/