294.000 borgere betalte mere eller mindre frivilligt 1,94 milliarder kroner af deres løn til Gældsstyrelsen i 2022.
Det oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.
Pengene blev enten trukket i borgernes løn eller betalt, efter at Gældsstyrelsen havde varslet om, at pengene vil blive trukket.
Det sker med Gældsstyrelsens inddrivelsessystem, der er en genopretning af et stort it-system, der ikke har fungeret.
Det siger skatteminister Jeppe Bruus (S) til Ritzau.
- Det betyder, at vi igen kommer hen til et sted, hvor har man en gæld til det offentlige, så har man både mulighed for at betale gælden, men kommer også til at betale den.
Inddrivelsessystemet, der trådte i kraft i 2018, fungerer på den måde, at det tilbageholder en procentdel af borgerens løn.
Inden da har borgeren modtaget en varsling om, at hvis gælden til det offentlige ikke bliver betalt, trækkes pengene.
- Samlet set kommer langt flere danskere til at skulle betale deres gæld til det offentlige og får mulighed for at blive gældsfrie, siger Jeppe Bruus.
Til efteråret træder nye regler i kraft, der er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.
De nye regler betyder, at borgere med de højeste indkomster fremover kan blive trukket op til 60 procent af deres indkomst, hvor det tidligere var 40 procent.
- Det lyder voldsomt, og det er det sådan set også. Men man er jo i en situation, hvor man har gæld til det offentlige og har en indkomst, der gør, at man kan betale den. Så er det også ret og rimeligt, at man svarer sit, siger Jeppe Bruus.
For borgere med de laveste indkomster er procentdelen tre eller fire, alt afhængig af om borgeren har forsørgerpligt eller ej.
Tidligere har det været muligt for Gældsstyrelsen at trække 400 kroner om måneden fra denne gruppe. Det var udvalgte gældstyper så som parkeringsafgifter og afgifter til trafikselskaber.
Siden 2018 har Gældsstyrelsen inddrevet 4,9 milliarder kroner via inddrivelsessystemet.
/ritzau/