Gaslagrene bugner - men uden spareiver kan vi få problemer

Spoler man tiden ét år tilbage, var der stor frygt for en vinter med energimangel, efter at Rusland havde skruet gevaldigt ned for leveringerne til Europa oven på krigen i Ukraine.

Klip til nu, og billedet er et andet. Efter at have været rekordhøj har gasprisen fundet et mere normalt leje, og udgangspunkt er stærkt forud for efteråret og fyringssæsonen.

Ifølge de seneste tal fra Energistyrelsen er de to danske gaslagre i Midtjylland og på Vestsjælland tilsammen knap 90 procent fyldte. Havde vi haft et koldt år, kunne tallet have været 79 procent.

Vicedirektør Martin Hansen fortæller, at vi overordnet står i en bedre situation denne vinter end før den seneste. Det er dog meget afgørende, at vi bliver ved med at spare.

- Hvis vi kigger ind i scenarier, hvor gasforbruget går tilbage til, hvad det var inden krigen, så vil vi også få forsyningsproblemer i Europa i den kommende vinter, siger han.

Rusland har i mange år været storleverandør af gas til Europa. I 2020 var 40 procent af gassen i det europæiske system russisk, men nu udgør det kun 8 procent, og den kan potentielt stoppe helt.

I stedet er der kommet flydende naturgas med skib fra blandt andet USA og Mellemøsten til EU.

At vi nu i højere grad henter gas på et globalt marked frem for regionalt, gør det dog mere følsomt over for usikkerheder, og ifølge Martin Hansen er særligt Kina en af de store jokere:

- Vi følger rigtig meget med i, hvordan den økonomiske aktivitet er i Kina, for den gas, der i dag bliver sejlet til Europa, kan meget nemt bliver omdirigeret, hvis efterspørgslen efter flydende naturgas ændrer sig markant.

En anden vigtig faktor er vejret. Bliver det normalt, og holder spareiveren ved, vurderer Energistyrelsen, at det ikke bliver nødvendigt at afbryde strøm- og gasforsyningen til forbrugerne i næste fyringssæson.

Finder vi derimod ikke tilbage til et forbrug, der er cirka 15 procent lavere end før krisen, når vi når de koldere måneder, kan det blive kritisk for gasforsyningen.

- Helt overordnet står vi i en bedre situation denne her vinter end sidste venter, men det er stadigvæk meget afgørende, at vi bliver ved med at spare på energien, siger Martin Hansen.

/ritzau/