Annonce
Indland

Gravides alkoholindtag kan give barnet over 100 lidelser

Flere end 200 børn fødes hvert år af mødre, der har haft et skadeligt alkoholindtag under graviditeten, viser studie. Studiet er lavet i samarbejde mellem forskere fra Aalborg Universitetshospital, Nordsjællands Hospital, Rigshospitalet og Institut for Folkesundhedsvidenskab og Biostatisk afdeling på Københavns Universitet. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ny dansk forskning viser, at skadeligt alkoholindtag hos gravide øger børnenes risiko for mange sygdomme.

Cirka 200 gravide kvinder i Danmark er hvert år i kontakt med hospitalet, fordi de har et så stort alkoholforbrug, at det har ført til eksempelvis alkoholisk leverbetændelse eller behov for medicinsk afvænning.

Det høje alkoholforbrug er heller ikke uden konsekvenser for kvindernes ufødte børn. Faktisk øger det børnenes risiko for at udvikle mere end 100 forskellige sygdomme og tilstande i løbet af opvæksten.

Det viser to danske studier om alkoholskader hos gravide og børn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere har man vidst, at alkohol skader fostret. Særligt hjernen er sårbar. Men det er nyt, at børnene er i risiko for at udvikle så mange sygdomme.

Det siger Marcella Broccia, som er forsker, børnelæge og hovedforfatter på studierne.

- Alkohol er væsentligt mere skadeligt for fosteret, end vi hidtil vidste. Og jeg er bekymret for de børn, der fødes med de her skader, siger hun.

Marcella Broccia vurderer, at 200 gravide med et skadeligt alkoholforbrug kun er "toppen af isbjerget".

- Vi har en alkoholkultur i Danmark, hvor det særligt i den yngre generation er en integreret del af vores liv at drikke alkohol.

- En standard, dansk kvinde i den fødedygtige alder har derfor sandsynligvis indtaget alkohol inden for den seneste måned og kan have gjort det, før hun ved, hun er gravid, siger hun.

Når gravide drikker alkohol får fosteret den samme promille i løbet af en til to timer. Det kan forstyrre den normale fosterudvikling.

Man ved, at et forbrug på én genstand om dagen eller derover kan være skadeligt for fosteret.

Derfor fraråder Sundhedsstyrelsen, at man drikker alkohol under graviditet, eller hvis man planlægger graviditet.

En medfødt alkoholskade kan vise sig ved blandt andet for tidlig fødsel, mental retardering samt diagnoser som autisme og adhd.

Marcella Broccia håber, at den nye viden kan hjælpe børn bedre og sikre mere forebyggelse.

- Vi skal særligt have fokus på vaner i den unge generation, så alkoholforbruget i det hele taget kan nedbringes.

- Alkoholskader må overvejes, når et barn oplever fysiske, mentale eller læringsmæssige udfordringer, siger hun.

Problemet med for højt alkoholindtag hos gravide ses på tværs af sociale lag, vurderer Marcella Broccia.

Lige knap halvdelen af kvinderne havde en psykiatrisk diagnose, viser studiet.

/ritzau/

  • Flere end 200 børn fødes hvert år af mødre, der har haft et skadeligt alkoholindtag under graviditeten, viser studie. Studiet er lavet i samarbejde mellem forskere fra Aalborg Universitetshospital, Nordsjællands Hospital, Rigshospitalet og Institut for Folkesundhedsvidenskab og Biostatisk afdeling på Københavns Universitet. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt