Annonce
Indland

Hidtil uset fejl fjernede al kørestrøm fra metrotog mandag

En endnu uidentificeret fejl var skyld i, at metrotog på linje 1 og 2 holdt stille i løbet af mandag. Nu skal ekspert finde fejlen. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Fejlen, der satte to metrolinjer ud af drift mandag, er endnu ikke identificeret. Men metroen kører igen.

Det var en hidtil uset fejl, som satte metrolinjerne 1 og 2 i København ud af drift mandag.

Det fortæller driftsdirektør i Metro Service, Lars Toft Krag.

- Det er et komplekst teknisk problem, som vi er nødt til at have nogle eksperter til at analysere på, før vi ved, nøjagtigt hvad årsagen var, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er Metro Service, der driver og vedligeholder metrolinjerne 1 og 2 samt begge linjer på Cityringen.

Fejlen blev opdaget omkring klokken 9.10 mandag. Her stod det klart, at der ikke var kørestrøm på metrolinjerne 1 og 2, der kører mellem Vanløse og henholdsvis Vestamager og Københavns Lufthavn.

- Kørestrømmen forsvandt fra vores tog, og så får vi nogle alarmer på det. Det betyder, at al togtrafik stopper, og togene kører til nærmeste perron, siger Lars Toft Krag.

Der var tre tog, der ikke kunne nå ind på perronen. Enten fordi de ikke havde nok fart på, eller fordi der allerede holdt et tog på nærmeste perron.

- Dem var vi så ude og tømme manuelt. Men det foregik fuldstændig udramatisk, siger Lars Toft Krag.

Hen på eftermiddagen mandag kunne Metro Service meddele, at dele af togdriften var genoptaget.

Cityringen eller linje 4 mellem Hovedbanegården og Nordhavn var ikke berørt af den tekniske fejl.

Metrolinjerne 1 og 2 kører igen tirsdag. Togene på det sidste stykke mellem Vanløse og Frederiksberg kørte igen omkring klokken to natten til tirsdag, fortæller Lars Toft Krag.

Nu skal en ekspert kigge kørelogs igennem for at finde frem til den fejl, som førte til kørestoppet.

Det vil tage omkring en til to uger, vurderer Lars Toft Krag.

Først når problemet er identificeret, kan Lars Toft Krag garantere, at det ikke vil ske igen.

De to første metrolinjer i København, linje 1 og 2, åbnede i etaper mellem 2002 og 2007. De dækker en strækning på 21 kilometer.

Cityringen åbnede i 2019, mens linje 4 mellem Hovedbanegården og Nordhavn åbnede året efter.

I 2024 bliver linje 4 udvidet, så den fremover kører mellem Sydhavn og Nordhavn.

/ritzau/

  • Metrostationen på Kongens Nytorv
    En endnu uidentificeret fejl var skyld i, at metrotog på linje 1 og 2 holdt stille i løbet af mandag. Nu skal ekspert finde fejlen. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik