Annonce
Indland

Hjemløshed blandt unge i Norden breder sig mest i Danmark

Det er en ærgerligt måde at starte sit voksenliv på, siger direktør i alliance af organisationer.

Danmark er det nordiske land, hvor hjemløshed blandt unge breder sig mest. Det viser en ny undersøgelse fra tænketanken Kraka, skriver Politiken.

Det er meget bekymrende, fastslår Vibe Klarup, direktør i Hjem til Alle, som er en alliance af organisationer, der arbejder boligsocialt.

- Det er den mest ærgerlige måde at starte en voksentilværelse på, siger hun til Ritzau.

Alene blandt unge hjemløse i aldersgruppen 18 til 29 år er antallet steget med knap 1200 personer i de sidste otte år ifølge hjemløsetællingen fra sidste år.

Dermed er der dobbelt så mange unge uden hjem som i 2009, da Folketinget bevilgede en halv milliard kroner til en fireårig særlig indsats for hjemløse.

Siden da er der samlet set blevet godt 1600 flere hjemløse i Danmark, en stigning på over en fjerdedel til over 6600.

- Det handler dels om, at der nogle unge mennesker i Danmark, der vokser op i nogle lidt kaotiske opvækster. Men det handler også om, at der er nogle strukturelle faktorer, som de her unge mennesker rammes af.

- Dels et boligmarked som er meget presset og en lav betalingsevne. De har ikke så mange penge at betale husleje for, siger Vibe Klarup.

I Norge er hjemløsegruppen skrumpet med mere end en tredjedel, og Finland har oplevet et fald på 13 procent. I Sverige er der en opbremsning i tallene, skriver Politiken.

For at komme stigningen i Danmark til livs bør politikerne koble social- og boligpolitik sammen og sørge for billige boliger til unge, som er til at betale, vurderer Vibe Klarup.

Hun peger på, at man i lande som Finland og Norge har mere fokus på boligerne.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) medgiver overfor Politiken, at Danmarks position i Norden er "bekymrende".

Hun peger på den handlingsplan til 154 millioner kroner, som regeringen kom igennem med sidste år. I den er der blandt andet en investeringspulje til kommunerne og oprettelse af flere startboliger.

- Området har været igennem en stor strategisk udvikling, hvor fokus på housing first skulle udbredes.

- Vi kan se, at blandt de hjemløse, der rent faktisk får hjælp efter den metode, kommer 9 ud af 10 ud af hjemløshed, siger hun til Politiken.

Ifølge den radikale næstgruppeformand Sofie Carsten Nielsen (R), der også er sit partis uddannelsesordfører, er stigningen en tydelig advarselslampe, der blinker.

- Men det, som de her tal viser, er, at der er en meget konkret ting, vi kan gøre. Det er at skaffe nogle flere boliger til unge, som de kan betale. Det kræver, at de er billige.

Derfor foreslår Radikale, at man opretter en almen ungdomsboligfond og afskaffer de fordele, der er for de såkaldte forældrekøb.

Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

Lokal grevinde er død

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt