Annonce
Indland

Hollandsk prinsesse med bånd til Amager

Beatrix var dronning i Holland. Siden 2013, hvor hendes søn blev konge, har hun haft titel af prinsesse. Den 31. januar fylder hun 85 år. (Arkivfoto). Foto: Robin Utrecht/Ritzau Scanpix

Prinsesse Beatrix var Hollands dronning indtil 2013, hvor hun abdicerede og overlod opgaven til sin ældste søn. Tirsdag den 31. januar fylder hun 85 år.

Store Magleby på Amager fik sidste år i maj dobbelt kongeligt besøg.

Dronning Margrethe fejrede sammen med prinsesse Beatrix fra Holland 500-året for de første nederlandske bønders ankomst til Amager.

De ankom i 1521 efter invitation af kong Christian II, og det blev i 2022 markeret med modtagelse på rådhuset i Dragør, karettur og besøg på Amagermuseet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her kunne den hollandske gæst, der fylder 85 år den 31. januar, opleve hvordan nederlandsk kultur og skik den dag i dag præger Store Magleby.

Efterkommere døber fortsat drenge Theis og Dirch, mens piger får navne som Leise og Marchen.

Prinsesse Beatrix var dronning indtil 2013, hvor ældstesønnen, Willem-Alexander, afløste hende.

- Tak for de mange år, hvor jeg fik lov til at være jeres dronning. Nu må den nye generation overtage ansvaret for vores nation, sagde hun i en tv- og radiotransmitteret tale.

Dermed brød Holland med traditionen for kvindelige monarker. I mere end 100 år er landet blevet regeret af dronninger.

I 33 af årene var det med dronning Beatrix i spidsen. Hun var det ældste barn af dronning Juliane og prins Bernhard, som under Anden Verdenskrig med deres børn måtte flygte fra den tyske invasion.

Først for at bosætte sig i Storbritannien og senere i Canada, inden de i 1945 kunne vende hjem til slottet uden for Amsterdam.

Siden ville skæbnen, at prinsesse Beatrix forlovede sig med den tyske diplomat Claus von Amsberg, som fik titel af prins.

Deres bryllup i 1966 udløste voldsomme protester i befolkningen - ikke alene på grund af hans nationalitet, men også fordi han havde været medlem af Hitlerjugend og gjort militærtjeneste under krigen.

Med årene blev modstanden mindre, og da Beatrix blev dronning i 1980, var de mest kritiske røster forstummet.

Foruden Willem-Alexander er prinsesse Beatrix mor til prinserne Johan Friso og Constantijn. I 2012 ramte en tragedie familien, da Johan Friso kom til skade i en lavineulykke. Efter et år i koma døde han som 44-årig.

Prinsesse Beatrix huskes af mange hollændere for sine juletaler, hvor hun ofte tog fat i mere kontroversielle emner.

I 2007 blev hun hvirvlet ind i et verbalt stormvejr, efter at hun havde opfordret sine landsmænd til at acceptere mindretal og i det hele taget vise tolerance.

Det fik højrepolitikeren Geert Wilders til at bede dronningen om ikke at overskride grænsen for, hvad hun politisk kunne tillade sig at tale om.

Både under dronning Beatrix og nu med Willem-Alexander er der tætte bånd mellem det hollandske og danske kongehus. Kort efter at Willem-Alexander var blevet konge, besøgte han og dronning Maxima dronningen og prins Henrik.

Parret har også flere gange mødt kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

/ritzau/

  • NETHERLANDS-ROYALS-NEW YEAR, King Willem-Alexander, prinsesse Beatrix, Dronning Maxima
    Beatrix var dronning i Holland. Siden 2013, hvor hendes søn blev konge, har hun haft titel af prinsesse. Den 31. januar fylder hun 85 år. (Arkivfoto). Foto: Robin Utrecht/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik