Knap hver fjerde unge mand mellem 16 og 29 år har kun folkeskolens afgangsprøve og er ikke i gang med en uddannelse, skriver Politiken tirsdag.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der bliver offentliggjort tirsdag i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds årlige publikation "Økonomiske Tendenser".
Tallene gør flere forskere bekymrede, for i forhold til for ti år siden er det nemlig gået den gale vej. I januar 2001 havde 21,8 procent af de unge mænd folkeskolen som eneste uddannelse - i januar 2011 var andelen 23,5 procent.
- Det har ikke ændret sig i positiv retning på trods af, at der har været ekstremt meget fokus på, at flere skulle have en uddannelse, siger Ulla Højmark Jensen til Politiken. Hun forsker i unges uddannelsesvalg ved Aarhus Universitet, DPU.
- Det er overraskende, at tallet stadig er så højt, tilføjer hun.
Også forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning, Noemi Katznelson, ser på tallene med bekymring.
- Det er et kæmpe problem, fordi risikoen for, at de unge ikke kommer til at få et fast arbejde, er alt for stor, siger hun til Politiken.
Direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, kalder ligefrem 00'erne for "et spildt årti".
- I 1990'erne var der flere og flere unge, der fik en uddannelse, og det har vi ikke set i 00'erne. Det er helt galt, fordi der bliver færre ufaglærte job. Politikerne har ikke taget det tilstrækkeligt alvorligt at skaffe nok praktikpladser, siger han til Politiken.
Lars Andersen henviser til, at erhvervsuddannelserne er blevet mindre populære, fordi de unge ikke kan være sikre på at få en praktikplads og gøre uddannelsen færdig. I øjeblikket mangler 9400 unge en praktikplads.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) kalder over for Politiken de nye tal "et kæmpestort problem"
/ritzau/