Annonce
Indland

Influencere skal skaffe flere stamcelledonorer

I forbindelse med en stamcelledonor-kampagne afholdt Mette Marie Lei Lange frokost for andre bloggere og influencere, så der kan blive spredt et budskab om stamcelledonation og flere kan melde sig. Foto: Trine Bjørn/Free

Der er hårdt brug for flere stamcelledonorer. Nu skal influencere bruges aktivt for at skaffe flere donorer.

Hvert år dør mange patienter, fordi der ikke findes en egnet stamcelledonor til dem.

Der skal være et identisk vævstype-match mellem patient og donor, for at en stamcelletransplantation kan lade sig gøre, og derfor er der fortsat hårdt brug for flere donorer.

Det fortæller Helle Bruunsgaard, der er overlæge på Rigshospitalet og ansvarlig for registeret for stamcelledonorer i Østdanmark.

- Det er som at lede efter en nål i en høstak, når der er over 20.000 forskellige vævstyper. Derfor vil det også blive lettere, hvis vi har et større udvalg af donorer, siger hun.

En af de nye metoder til at skaffe flere stamcelledonorer er ved at bruge internettets muligheder.

Flere bloggere og influencere er begyndt at oplyse om stamcelledonation på de sociale medier.

Det var bloggeren Mette Marie Lei Lange, der startede det hele i februar i år, da hun blev berørt af en personlig henvendelse.

- Det ramte mig lige i hjertet, at jeg blev konfronteret med syge børn, der havde brug for stamceller, men som ikke kunne få en transplantation.

- Der følger så mange mennesker med hos mig, så hvis der var en lille sandsynlighed for, at nogen ville melde sig, så var det jo godt, siger hun.

Mette Marie Lei Lange har 58.000 følgere på billedmediet Instagram, og hendes video gik hurtigt viralt.

Samme måned meldte 3500 personer sig som stamcelledonorer i Danmark. Til sammenligning var der kun 5000 tilmeldte i hele 2018.

Det var helt frivilligt, at Mette Marie Lei Lange begyndte at engagere sig i stamcelledonation.

Og hendes arbejde for at skaffe flere donorer har da også fået generalsekretæren i Bloddonorerne Danmark, Flemming Bøgh-Sørensen, til at få øjnene op for, at influencere er en måde at nå flere mennesker.

- Der er kun en vej til flere donorer, og det er oplysning. Vi sætter plakater op på tappestederne, men det når slet ikke så bredt ud, som det kan på de sociale medier.

- Vi skal være der, hvor de mulige donorer er, og det er jo ofte på sociale medier, siger han.

Langt de fleste stamcelledonorer bliver aldrig kontaktet. Der er faktisk kun 0,1 procent sandsynlighed for, at der vil være brug for netop din vævstype. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Blogger og influencer Mette Marie Lei Lange
    I forbindelse med en stamcelledonor-kampagne afholdt Mette Marie Lei Lange frokost for andre bloggere og influencere, så der kan blive spredt et budskab om stamcelledonation og flere kan melde sig. Foto: Trine Bjørn/Free
  • Bloddonor
    Langt de fleste stamcelledonorer bliver aldrig kontaktet. Der er faktisk kun 0,1 procent sandsynlighed for, at der vil være brug for netop din vævstype. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt