Flere problemer skal løses, før hovedstaden kan droppe kul, olie og gas som brændsel til sine kraftvarmeværker.
Det har lange, men måske også trange udsigter for hovedstadsområdet at få omstillet kraftvarmeforsyningen til fossilfrie, CO2-neutrale energikilder per 2025, sådan som kommunerne og fjernvarmeselskaberne har besluttet.
Flere ting kan spænde ben for planerne, oplyser direktør i Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR), Inga Thorup Madsen.
CTR og hovedstadsområdets anden varmeleverandør, Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS), agter at satse meget på biomasse i en overgangsperiode frem til 2025 for så at trappe ned i forventning om store prisstigninger på biomasse, som flere eksperter har advaret imod.
Og inden det overhovedet kan betale sig for kulfyrede kraftvarmeværker som Amager og Avedøre at skifte om til biomasse, skal regeringen sikre, at omstillingen fra kul til biomasse bliver rentabel. Det kan ske ved en ændring af varmeforsyningsloven, men også - efterlyser flere varmeselskaber - ved en ændring af det afgiftssystem, der favoriserer kul som brændsel.
En omlægning kommer under alle omstændigheder til at koste statskassen milliardbeløb i tabte afgifter og er derfor penibel. Klima- og energiminister Lykke Friis (V) har lovet til foråret at komme med et udspil til en løsning. Og før kommer omstillingen ikke i gang, siger Inga Thorup Madsen.
Der er også endnu et teknologisk problem for kommunerne med at sortere plastik fra i affald til brændselsbrug og med at få plastikken genbrugt eller uskadeliggjort uden at brænde den af med CO2-forurening til følge.
Og så er løsningerne endnu ikke på plads for de andre CO2-neutrale energikilder, der skal afløse biomassen såsom geotermi, der består i at hente varme op fra flere kilometer ned i undergrunden.
CTR's handleplan forudsætter, at der oprettes to geotermiske anlæg og andre muligheder for store varmepumper til at udnytte andre overskudsvarmekilder.
/ritzau/