Nationalmuseet laver atlas om inuitterne og målet er at digitalisere Knud Rasmussens 5. Thule-ekspedition.
Inuitternes sange, myter og riter og billeder af deres historiske beklædning og beskrivelser af gamle traditioner bliver nu udrullet i et interaktivt atlas.
Danmarks Nationalmuseum har indgået et samarbejde med canadiske Carleton University og inuit-organisationen Kitikmeot Heritage Society i det nordøstlige Canada om at bidrage til deres netop lancerede interaktive atlas, Fifth Thule Atlas.
Atlasset skal gøre viden om inuitternes historie lettere tilgængelig for deres nulevende efterkommere, skriver Videnskab.dk.
- Det er deres historie, ja faktisk deres kulturelle ejendomsret, der på den måde returneres, så de selv kan fortælle og udbrede den.
- På denne måde kan deres historie blive fortalt indefra af dem selv og ikke udefra af andre, siger museumsinspektør og arkæolog Martin Appelt fra Nationalmuseet til Videnskab.dk.
Han leder det danske bidrag, og i det samarbejde indgår fra dansk side også Arktisk Institut, Københavns Universitet og Knud Rasmussens Hus.
I atlasset kan man lære mere om Kitikmeot-området og den oprindelige befolknings historie. Størstedelen af den viden, der er i atlasset, stammer fra den grønlandsk-danske polarforsker og antropolog Knud Rasmussens legendariske 5. Thule-ekspedition.
Ekspeditionen foregik på hundeslæde over tre år fra 1921-1924 og gik fra Grønland over Canada og Alaska til Stillehavet.
Undervejs indsamlede Knud Rasmussen og hans team af forskere blandt andet dragter og amuletter, sange, magiske formularer, samt overleverede fortællinger. De tog også over 1500 fotos, ligesom de grundigt beskrev de folk, de mødte undervejs.
- Meningen er at 3D-skanne objekterne, så brugerne af atlasset kan se tingene ned til mindste detalje. Eksempelvis som Nationalmuseet har gjort det med samlingen af skinddragter, hvor man kan se helt ned til det enkelte hårstrå, siger Martin Appelt.
Samtidig er det meningen, at de lokale inuitter selv skal sørge for, at atlasset udvikler og udvider sig.
- Det er en løbende proces, hvor de selv skal supplere med deres fortællinger og bidrag. Det kunne være viden om, hvordan man tidligere fangede rensdyr, eller hvordan de organiserede en laksefangst, siger Martin Appelt.