Annonce
Indland

Knap halvdelen af danskerne ønsker folkeafstemning om store bededag

Regeringen står fast på, at helligdag skal afskaffes. Knap halvdelen af danskerne ønsker dog folkeafstemning om spørgsmålet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
46 procent af danskernes ønsker at blive spurgt om afskaffelse af store bededag, viser måling.

Det bør være op til danskerne at afgøre, hvorvidt store bededag skal afskaffes.

Det mener knap halvdelen af danskerne, viser en måling som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Her svarer 46 procent af de adspurgte, at de er "meget enige" eller "enige" i, at regeringen skal udskrive folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

12,5 procent er hverken "enig eller uenig", mens 37,7 mener, at der ikke skal afholdes en folkeafstemning.

Svarene fra de 1088 repræsentativt udvalgte respondenter over 18 år er indsamlet i perioden 18. til 20. januar.

Regeringens forslag om at afskaffe store bededag er blevet mødt med stor modstand fra flere partier på Christiansborg, fra fagbevægelsen og fra vælgere.

Men det har ikke fået regeringen til at vakle.

For at sende et vedtaget lovforslag til folkeafstemning skal mindst 60 folketingsmedlemmer bakke op om det.

Indtil videre er der dog kun 26 mandater bag ønsket. Det er Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og løsgængeren Mette Thiesen.

Alternativet var det seneste parti til at støtte en folkeafstemning.

Torsdag lød det fra partiets leder, Franciska Rosenkilde, til DR Nyheder:

- Hvis regeringen ikke tager store bededag af bordet, så synes vi klart, vi skal spørge danskerne.

Skulle der blive udskrevet folkeafstemning om store bededag vil seks ud af ti stemme nej til en afskaffelse, viser Voxmeter-målingen.

63,2 procent svarer, at de vil stemme nej til at afskaffe store bededag. 19 procent vil stemme ja.

Regeringen har brugt krigen i Ukraine som argument for at afskaffe en helligdag. Pilen har hele tiden peget på store bededag.

Det skal nemlig bidrage til at finansiere de stigende forsvarsudgifter, lyder det.

Oppositionspartierne er dog uenige i den sammenkobling.

Det fik torsdag de ni partier til at komme med forslag til anden finansiering.

/ritzau/

  • Regeringen står fast på, at helligdag skal afskaffes. Knap halvdelen af danskerne ønsker dog folkeafstemning om spørgsmålet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud