Annonce
Indland

Kommuner afværger cyberangreb - spørgsmålet er hvor længe

Et eksempel på et cyberangreb kan være, at data og systemer låses og holdes som gidsel, mens bagmænd kræver en løsesum. Det kaldes ransomware. (Arkivfoto). Foto: Rob Engelaar/Ritzau Scanpix

I en undersøgelse melder kommuner om hundredvis af cyberangreb hver dag. De vil tænkes ind i forsvarsforlig.

Det gav store problemer, da it-systemerne i Østre Toten Kommune i Norge i 2021 blev hacket og låst af bagmændene, der krævede en løsesum.

Man vidste ikke, om elektroniske dørsystemer var låst, brandalarmer virkede ikke, og borgernes sundhedsjournaler var utilgængelige.

Kommunerne er af flere grunde interessante for hackere og andre bagmænd, og i Danmark udsættes de dagligt for stribevis af cyberangreb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL) blandt 66 kommuner svarer hver fjerde, at de oplever over 200 angrebsforsøg om dagen.

Ifølge Peter Rahbæk-Juel (S), borgmester i Odense Kommune, er kommunerne lige nu gode til at afvise angrebene. Han er også formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i KL.

- Men det er ud fra devisen om, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt en fremmed magt eller en hackergruppe trænger igennem.

- Spørgsmålet er, hvornår det sker, og hvad konsekvensen bliver.

Præcis hvad der betegnes som angreb, specificeres ikke og kan altså spænde fra falske mails til overbelastningsangreb på hjemmesider.

Tallene overrasker ikke Jens Myrup Pedersen. Han er professor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet og træner for cyberlandsholdet.

Han fortæller, at angreb kan komme fra fremmede stater og cyberaktivister. Meget af det kommer dog fra kriminelle, der prøver at tjene penge:

- Det kan være ved ransomwareangreb, hvor man krypterer systemer, eller det kan være helt normal snyd, hvor man sender mails og prøver at få folk til at betale en faktura, siger han.

Bønnen fra KL er, at kommunerne tænkes ind i det nye forsvarsforlig, hvor staten og regeringen skal sætte sig for bordenden.

- Både med klare minimumskrav til, hvad der skal leves op til, at der stilles ekspertise til rådighed, og at der sikres den nødvendig finansiering til, at der kan være et højt sikkerhedsniveau og et stærkt cyberforsvar, som kommunerne er en del af, siger Peter Rahbæk Juel.

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) henviser i en skriftlig kommentar til, at regeringen og kommunerne i maj i forbindelse med kommunernes økonomiaftale blev enige om, at det er nødvendigt med et tidssvarende cybersikkerhedsniveau:

- Danmark skal frem mod oktober 2024 træffe beslutning om implementering af EU’s direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, NIS 2-direktivet.

Det skal senere drøftet, i hvilket omfang kommuner er omfattet af det.

/ritzau/

  • RB PLUS Udvidet cyberpoliti møder hård modstand
    Et eksempel på et cyberangreb kan være, at data og systemer låses og holdes som gidsel, mens bagmænd kræver en løsesum. Det kaldes ransomware. (Arkivfoto). Foto: Rob Engelaar/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt