Et nyt forsøg giver 67 kommuner lov til at lægge konfirmationsforberedelsen i den understøttende undervisning.
Det kan være svært at presse konfirmationsforberedelsen ind i de almindelige skolefag, og det har resulteret i, at mange danske teenagere sidder på kirkebænken efter skoletid eller i weekenden.
Undervisningsministeriet har derfor søsat en forsøgsordning, hvor 67 af landets 98 kommuner har fået tilladelse til at lægge kirkegangen i den understøttende undervisning, og ikke kun i de almindelige fag.
Per Bucholdt Andreasen, formand for Præsteforeningen, mener, at det er en glædelig udvikling.
- Nogle steder er forberedelsen blevet placeret i yderkanten af en lang og indholdsrig skoledag, og det kan være hårdt for konfirmanderne. Samtidig er det svært for præsterne, fordi mange af de andre kirkelige aktiviteter er placeret om eftermiddagen, siger han.
Den understøttende undervisning har til formål at fungere som et afbræk til den almindelige klasseundervisning og skal give eleverne mulighed for at være aktive og kreative.
Så selv om det logistiske puslespil har betydet, at skolerne nogle steder har tyet til forberedelse i weekenderne og om aftenen, så vækker forsøgsordningen ikke begejstring hos Silke Fogel, formand for Danske Skoleelever.
- Vi har i forvejen problemer med den understøttende undervisning, som vi ikke helt ved, hvad skal bruges til. Jeg frygter derfor, at man bare opgiver.
- Dermed glemmes de varierede skoledage, hvor der bør være tid til at gøre noget anderledes, aktivt og kreativt. I stedet bliver det bare længere dage, hvor man kun sidder på skolebænken, siger hun.
Silke Fogel har stor forståelse for, at nogle skoleelever vil konfirmeres, men uanset om det er den almindelige eller den understøttende undervisning, så har hun sine betænkeligheder.
- Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at vi udviser kulturforståelse, men konfirmationsforberedelsen er bare ikke en del af pensum, fortsætter Silke Fogel.