Annonce
Indland

Kraftig blæst sender fly væk fra Billund Lufthavn

Ifølge DMI har vinden toppet søndag og vil gradvist aftage i løbet af dagen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fly omdirigeres og forsinkes i Billund, mens flere politikredse advarer om væltede træer og vand på vejene.

Kraftig blæst har søndag ramt landet, og det giver både problemer for fly og bilister.

Flere fly til og fra Billund Lufthavn er således søndag aflyst, omdirigeret eller forsinket som følge af kraftig blæst, skriver TV Syd.

Vinden går på tværs af landingsbanen, hvilket giver problemer for flyene, når de lander og letter.

Ryanairs fly fra London til Billund måtte opgive at lande i lufthavnen. Det er i stedet landet i Københavns Lufthavn, oplyser en af passagererne om bord til TV Syd.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi melder man desuden om væltede træer og vand på flere kørebaner.

- Rigtig mange vejstrækninger i politikredsen er plaget af meget vand på kørebanen. Der kan ikke skiltes med dette alle steder. Mange træer er i løbet af formiddagen væltet ud over kørebanerne. Kør efter forholdene og kør forsigtigt, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Vejdirektoratet råder personer i vindfølsomme køretøjer til at holde sig fra "mange af de større broer".

Sallingsundbroen, der forbinder Mors med Salling, er desuden i fare for at blive lukket, skrev Midt- og Vestjyllands Politi i formiddags.

Østjyllands Politi beder borgere om at være opmærksomme grundet den kraftige vind og regn.

De kraftigste vindstød er målt i Thisted i Nordjylland, hvor Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) målte vindstød svarende til stærk storm.

DMI varsler på sin hjemmeside om voldsomt vejr i store dele af landet, men vinden har toppet søndag og vil aftage gradvist i løbet af eftermiddagen, lyder det.

Søndag eftermiddag er superligakampen mellem FC Nordsjælland og AC Horsens i Farum blevet aflyst som følge af vindforholdene.

Der er risiko for, at skilte river sig løs, skriver FC Nordsjælland på Twitter.

  • Ifølge DMI har vinden toppet søndag og vil gradvist aftage i løbet af dagen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt