Krydstogtskibe forurener mere end reglerne tillader

Krydstogtskibene, som lægger til i Københavns havn, udleder mere sundhedsskadeligt kvælstofdioxid (NO2), end EU’s grænseværdier for luftkvalitet tillader.

Det viser nye tal fra Aarhus Universitet ifølge en pressemeddelelse fra Institut for Miljøvidenskab.

Det drejer sig ikke om de årlige grænseværdier, men grænsen for spidsværdier for NO2. Det betyder, at krydstogtskibene overskrider grænsen i kortere perioder.

Hvis mennesker får for meget NO2, kan det give skader i lungerne, føre til kronisk astma, luftvejsinfektioner og i de allerværste tilfælde for tidlig død.

Det er noget skidt for de mennesker, der bor tæt på kajpladserne, siger Anne Sofie Lansø, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Risikoen for, at de bliver syge, stiger nemlig, når de indånder gasserne fra skibene.

Det er ikke farligt at gå en tur langs kajkanten, hvor et krydstogtskib ligger.

Men for dem, der bor oppe i højden, betyder det noget, da det først er 25 meter oppe, at grænseværdierne bliver overskredet.

Det er fordi skorstenene sidder højt oppe på krydstogtskibene.

Et af de områder, hvor der i korte perioder er forurening, der overstiger de fastsatte grænseværdier, er Langelinie.

Ved Langelinie er det dog de færreste, der bor så højt oppe. Langt de fleste boliger i nærheden af kajpladsen er fire-fem etager.

Men i Nordhavn, hvor der også lægger krydstogtskibe til, bliver der i nogle tilfælde bygget højere, fortæller Anne Sofie Lansø.

- Luftforureningen ved kajerne, når krydstogtskibene ligger der, er højere end på H.C. Andersens Boulevard, som er den mest trafikerede vej i København.

- Forskellen er bare, at forureningen ved den travle vej har mindre udsving i koncentrationer, end ved kajpladserne, siger hun.

Når et krydstogtskib ligger ved Langelinie er forureningen 21 procent højere, end hvis der ikke lå et skib.

Bevæger man sig derimod op i 50 meters højde er luften 86 procent mere forurenet end by-baggrundskoncentrationen.

Der er ingen konsekvenser for krydstogtskibene, når de overskrider grænseværdierne, fordi det ikke normalt monitoreres, siger Anne Sofie Lansø.

I modsætning til en bil eller bus slukker krydstogtskibe ikke for motoren, når de holder stille.

Derfor står skibene og pumper røg ud, selv når de ligger stille i havnen.

- Løsningen på problemet med luftforureningen findes allerede i dag. Det hedder landstrøm. Hvis skibene kan koble sig til en strømkilde på kajen, kan de slukke for motorerne, siger Anne Sofie Lansø.

Fra 2025 bliver der installeret landstrøm på de kajpladser, hvor krydstogtskibene lægger til.

I dag er det 25-30 procent af krydstogtskibene på globalt plan, der er bygget til at slutte sig til landstrøm. Hele udledningen vil derfor ikke forsvinde.

København er en af de største krydstogthavne i Norden. Hvert år lægger omkring 350 krydstogtskibe vejen forbi København.

/ritzau/