Når Region Hovedstaden lader sygeplejersker være de første sundhedspersoner, som borgerne taler med hos den nye akuttelefon 1813 om alt fra snotnæser til snitsår, er der tale om et kæmpe eksperiment med de 1,7 millioner borgere i regionen.
For Region Hovedstaden har ikke kunnet henvise hverken til danske eller udenlandske erfaringer med et lignende system - selv om de praktiserende læger, der blev frataget ansvaret for lægevagten fra nytår, har bedt om dokumentationen mange gange, skriver Politiken tirsdag.
Faktisk har lægerne i mere end et år forsøgt at få svar på i alt 30 kritiske spørgsmål om den nye akutfunktion, men forgæves. Det viser Politikens aktindsigt i breve og e-mails mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Region Hovedstaden.
- Mange af vore spørgsmål peger på netop de problemer, som har givet masser af kritik af 1813, siger formanden for PLO Hovedstaden, Birgitte Alling Møller til Politiken tirsdag.
Lægerne har blandt andet også spurgt til, hvordan almene medicinske kompetencer sikres, og hvordan regionen har tænkt sig at håndtere spidsbelastninger.
Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, giver lægerne ret og kalder det "temmelig udokumenteret", når regionen hævder, at det nye akutsystem kan fungere.
- Og netop fordi det i virkeligheden er et stort eksperiment, kan jeg heller ikke forstå, at man ikke sikrer en videnskabelig evaluering af, hvordan det fungerer. Men det gør man heller ikke, og det er tæt på at være uforsvarligt, siger han.
I et mailsvar fra Region Hovedstaden til Politiken blev det oplyst, at det er "ukorrekt, at lægerne ikke fik svar" på de 30 spørgsmål.
Regionens pressekontor erkender, at der ikke blev givet et skriftligt svar, men svarene var givet mundtligt ved samarbejdsudvalgsmøder. Det kan Birgitte Alling Møller fra PLO ikke genkende.
/ritzau/