Annonce
Indland

Læger vejledes til at drosle ned året ud - budgettet er brugt

De praktiserende lægers faglige organisation vejleder medlemmerne i at drosle ned på patientkontakten året ud. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Aflysning af ikke-akutte konsultationer kan blive konsekvensen af lægers overskridelse af budgetramme.

Borgere kan opleve at få ikke-akutte konsultationer og kontroller hos de praktiserende læger udskudt året ud.

Det skyldes, at den økonomiske ramme mellem landets cirka 3500 praktiserende læger og regionerne står til at blive overskredet.

Det har fået Praktiserende Lægers Organisation (PLO) til at vejlede medlemmerne til at drosle ned på aktiviteterne og i stedet prioritere eksempelvis efteruddannelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lægeformand Jørgen Skadborg ærgrer sig over, det er nødvendigt, men ser ingen anden udvej, hvis budgettet skal overholdes.

Problemet er ifølge formanden for de praktiserende læger, at den nuværende budgetaftale ikke tager højde for de ekstra patienter og ydelser, som lægerne i 2023 har leveret.

- Der er kommet 50.000 flere danskere, siden vi lavede aftalen med regionerne i juni 2021, heraf 30.000 ukrainske flygtninge.

- Så er der kommet et nyt lægemiddel, Wegovy, som op mod 90.000 danskere får og løbende går til kontroller for hos lægerne.

- Derudover har vi haft en streptokok-epidemi med halsbetændelse, forklarer Jørgen Skadborg.

Det er alt sammen faktorer, der har øget travlheden i venteværelserne hos lægerne og nu nødvendiggør en opbremsning, påpeger lægeformanden.

Men det er svært at skulle fortælle patienter, at de ikke kan få den kontrol eller den konsultation, de gerne vil have her og nu, forklarer han.

Jørgen Skadborg så helst, at budgetrammen blev hævet frem for, at patienter ikke får de konsultationer, de gerne vil have.

Spørgsmål: Tager I ikke patienterne som gidsel i en forhandling med regionerne om at hæve budgetrammen?

- I den her tid er gidsel et utroligt stærkt ord, som jeg ikke vil anerkende.

- Lægeklinikkerne er selvfølgelig åbne og ser patienter, der har brug for at blive set. Uanset om der er en nyopstået bekymring eller tegn på akut eller alvorlig sygdom, så bliver man selvfølgelig set, siger Jørgen Skadborg.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) mener, at det er "ærgerligt, hvis der er patienter, som får udskudt en rutinemæssig kontrol eller en anden planlagt lægekonsultation".

- Men det er omvendt helt afgørende, at der er styr på økonomien i sundhedsvæsenet. Og jeg har stor forståelse for, at regionerne har behov for at kunne styre økonomien i almen praksis, siger hun i en kommentar.

Hos Danske Patienter ser direktør Morten Freil med bekymrede øjne på meldingen fra lægerne. Han opfordrer til, at lægeforeningen trækker vejledningen tilbage.

- Selvfølgelig skal de (lægerne, red.) overholde den aftale, der er indgået. Men det her viser også svagheden i aftalesystemet, at man kan komme så sent på året og opdage, at der mangler penge til de ydelser, der er aftalt, siger Morten Freil til DR.

I Danske Regioner peger man på, at lægerne fortsat kan behandle patienter og få penge for det, uagtet at rammen overskrides.

Det vil betyde, at næste års stigende honorarer til lægerne vil slå igennem "lidt langsommere", siger Heino Knudsen (S), formand for regionernes Lønnings- og Takstnævn, til DR.

/ritzau/

  • Personale undervises i iltbehandling.
    De praktiserende lægers faglige organisation vejleder medlemmerne i at drosle ned på patientkontakten året ud. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud