Langs åerne skal der fra september være en randzone på 10 meter, hvor landmændene ikke må dyrke deres jord. De nye regler skal beskytte vandløb mod forurening.
En gruppe større landmænd vil imidlertid se stort på de nye regler, fortæller direktøren i deres forening Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen.
Han mener, at hans 4000 medlemmer kan gøre, som de plejer. Begrundelsen er, at de har lagt sag an mod staten for at slippe for randzonerne.
Lundsteen forventer, at sagsanlægget giver opsættende virkning, så de nye regler ikke gælder, før retten har afgjort sagen om nogle år. Og så er det ikke lovbrud at ignorere reglerne, mener han.
- Hvis vi mod forventning ikke har nået at få den opsættende virkning, som sætter lovindgrebene ud af kraft, så er der en verserende sag, så de 4000 medlemmer, der har stævnet staten, ikke er omfattet af loven, siger han.
Under en verserende sag gælder loven ikke, mener han.
- Loven gælder først, hvis vi eventuelt taber sagen. Så kan myndighederne komme efter os med tilbagevirkende kraft, siger han.
Han medgiver, at myndighederne ikke er enige i fortolkningen.
- Det er vores advokat, som siger, at det er sådan. Han bruger EU-retten, og det er den, der gælder, siger direktøren for Bæredygtigt Landbrug.
Vagn Lundsteen mener i øvrigt, at fødevareminister Mette Gjerskov (S) kraftigt underdriver, hvor mange hektar der rammes af de nye bræmmer.
Hun siger 50.000 hektar. Men arealet er tre gange så stort, mener Bæredygtigt Landbrug.
- Vi stoler ikke på, hvad hun siger, lyder det fra Lundsteen.
Hans forening frygter, at randzonerne er første skridt til, at alle får adgang til landmændenes jord i stil med Sverige, hvor allemandsretten gælder.
- Så kan enhver påtvinge sig adgang til landbrugsarealerne. Det giver uro for vildtet. Folk vil kunne gå rundt alle mulige steder, hvor man har haft tingene for sig selv, siger Lundsteen.
/ritzau/
-
Foto: Henning Bagger /Scanpix
