Annonce
Indland

Løvinde med iværksætteri og søstersind i blodet

Anne Stampe Olesen, der fylder 40 år den 7. maj, har en uddannelse med fokus på idræt. De første år af hendes karriere var også centreret om netop idrætten, da hun arbejdede i otte år for Viborg Idrætsråd. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Anne Stampe Olesen har fået skabt sig et navn i det danske iværksættermiljø som bannerfører for flere kvindelige iværksættere. Den 7. maj fylder hun 40 år.

Anne Stampe Olesen besidder flere sider.

På den ene side er der forretningskvinden, der er god til benhård business, og som har drevet det langt i en ellers mandsdomineret verden.

På den anden en "ret kedelig leverpostejmor fra Viborg" - som hun har kaldt sig selv - der værner om familielivet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kigger man ned gennem Anne Stampe Olesens cv, er det tydeligt, at hendes hjerte banker for iværksætteri og kampen for større diversitet blandt iværksættere.

Den 7. maj fylder forretningskvinden 40 år.

I offentligheden er Anne Stampe Olesen nok bedst kendt for sin medvirken som dommer og investor i de seneste sæsoner af det populære tv-program "Løvens Hule" på DR.

Foruden at være kendt fra fjernsynsskærmen er hun direktør og medstifter i Nordic Female Founders, som hun grundlagde i 2020 sammen med den tidligere løvinde Mia Wagner.

Forud for stiftelsen af Nordic Female Founders arbejdede hun i en årrække også med iværksætteri som kommerciel direktør og senere driftsdirektør i Freeway-koncernen.

Her hjalp hun iværksættere i en lang række selskaber med at udvikle og vækste deres virksomheder.

Selv kalder Anne Stampe Olesen sig "en moderne feminist".

- For mig er en moderne feminist en, som tror på, at vi kan hjælpe hinanden. Det handler ikke om, at der skal være kamp mellem drenge og piger, men at vi kvinder skal stå sammen, har hun sagt til DR.

Anne Stampe Olesen er vokset op i Haderslev med to storebrødre og har lært hjemmefra at markere sig for at komme frem i bussen.

Og hun har aldrig været bange for at fylde i rummet og for at sige tingene højt og direkte.

Inden sin tid hos Freeway arbejdede hun i otte år for Viborg Idrætsråd, hvor hun blandt andet udviklede koncepter.

Anne Stampe Olesen har en bachelor i sportsmanagement fra UCN og en master i proces- og forandringsledelse fra RUC.

Efter at være blevet en offentlig figur har iværksætteren oplevet, hvordan det kan være at havne i mediernes søgelys.

I januar skrev dagbladet Børsen, hvordan Løvens Hule-investoren havnede i stormvejr efter tvivl om millionstøtte.

Sagen handler om, at Nordic Female Founders, som Anne Stampe Olesen er direktør for, ikke har givet korrekte oplysninger i en ansøgning om offentlig millionstøtte.

Det har Erhvervsstyrelsen vurderet efter at have undersøgt sagen.

- Vi tager Erhvervsstyrelsens vurdering til efterretning og vil bestræbe os på endnu bedre kvalitetssikring af fremtidige støtteansøgninger, har direktøren skrevet på LinkedIn.

Anne Stampe Olesen bor i Viborg sammen med sin mand, som er fysioterapeut. Sammen har de to børn. Familien har desuden fire heste og en gravhund.

/ritzau/

  • Gæsterne ankommer til Danish Beauty Awards 2024
    Anne Stampe Olesen, der fylder 40 år den 7. maj, har en uddannelse med fokus på idræt. De første år af hendes karriere var også centreret om netop idrætten, da hun arbejdede i otte år for Viborg Idrætsråd. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik