Annonce
Indland

Lolland vil lav bestå-procent i folkeskolen til livs med handleplan

Blandt folkeskoleeleverne i Lolland Kommune bestod 34 procent ikke dansk eller matematik. Det er den højeste andel af alle kommuner, viser en ny analyse. Det er "alt for højt", lyder svaret fra Lolland Kommune. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Lolland Kommunes skolevæsen har "vedvarende dårlig kvalitet", lyder det fra styrelse, der kræver handleplan.

Lolland Kommune ser "med stor alvor" på en undersøgelse, der viser, at andelen af danske folkeskoleelever, der ikke opnår karakteren 02 i dansk eller matematik i 9. klasse, er steget.

Det oplyser kommunen i et skriftligt svar på vegne af borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Analysen, som er foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, viser, at det blandt folkeskoleelever i Lolland Kommune drejer sig om 34 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er den højeste andel af alle kommuner.

- Lolland Kommune er en af de kommuner i Danmark, der har det højeste socioøkonomiske indeks, hvilket er en stor del af forklaringen på den lave beståelsesprocent.

- På trods af det er 34 procent, der ikke lykkedes med at opnå karakteren 2+2, alt for højt, lyder det i svaret fra kommunen.

I juni sidste år pålagde Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) kommunen at udarbejde en handleplan.

Styrelsen vurderede, at "Lolland Kommunes skolevæsen har vedvarende dårlig kvalitet", lød det.

I pålægget fra Stuk lød det, at udfordringerne blandt andet kommer til udtryk ved, at "seks ud af ni af kommunens folkeskoler er udtaget i kvalitetstilsyn".

Tre af disse har en længerevarende tilsynshistorik.

Lolland Kommune har derfor udformet en femårig handleplan, som skal løfte alle folkeskolerne i kommunen.

Planen er delvist godkendt, oplyser kommunen.

Der mangler at blive lavet reviderede mål for enkelte skoler. Der er deadline 1. juli, og kommunen forventer, at planen bliver godkendt i løbet af sommeren.

Generelt viser analysen store geografiske forskelle på tværs af landet.

Modsat Lolland var det i kommunerne nord for København kun to til fem procent af afgangseleverne fra folkeskolen, der ikke bestod dansk eller matematik.

Det overrasker ikke Rasmus Landersø, der forsker i uddannelse og familie ved Rockwoolfonden.

Han fortæller, at det hænger sammen med, at der er stor forskel på, hvor folk bosætter sig - både på tværs af landet og inden for byerne.

Forskellen i karakterer ender med at gå igen på tværs af generationer, påpeger han.

- Hvis vi tager Lolland som eksempel, så flytter de, der klarer sig godt i skolen og andre sammenhænge, væk fra området, hvorimod de, der bliver boende, i høj grad er dem, der ikke har klaret sig så godt.

Rasmus Landersø siger, at det er svært at komme karakterforskellene til livs.

- Inden for en kommune kan man for eksempel gentage skoledistrikterne, så man blander et ressourcestærkt og et mere udsat område.

- Men så sker der en sortering, hvor de ressourcestærke familier flytter deres børn i andre folkeskoler eller privatskoler, siger professoren.

Han peger på, at det i sidste ende handler om at prøve at løfte skolerne fra bunden.

/ritzau/

  • Lolland Kommune
    Blandt folkeskoleeleverne i Lolland Kommune bestod 34 procent ikke dansk eller matematik. Det er den højeste andel af alle kommuner, viser en ny analyse. Det er "alt for højt", lyder svaret fra Lolland Kommune. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt