Lovændring forbyder afbrænding af fyrværkeri nytårsnat

Regeringen har afkortet den periode det er tilladt at fyre fyrværkeri af i Danmark. Tidligere løb den fra den 1. december til den 5. januar, men fra i år er perioden afkortet til, som der står i loven: »27. december - 1. januar«.

Med andre ord: Det er ikke tilladt at affyre raketter og romerlys af, når klokken har slået 24 nytårsnat og det er blevet den 1. januar.
Eller hvad?

- Det er en tvetydig udlægning, som burde have været strammet op i lovteksten. Lovtekster skal ikke være genstand for tolkninger, siger formanden for Dansk Sprognævn, professor Jørn Lund til Helsingør Dagblad.
- Teksten skulle være præciseret ved enten at skrive »begge dage inklusive« eller »fra og med den 27. december og til og med den 1. januar«, uddyber han.

Det er Sikkerhedsstyrelsen under erhvervs- og vækstministeriet, der har udarbejdet og godkendt formuleringen af ændringerne i lovteksten.

Siden den blev offentliggjort har talrige myndigheder, offentlige og private institutioner gengivet ændringerne på hjemmesider og i publikationer.

Eksempelvis kan man på politiets hjemmeside læse, at fyrværkeri kun må affyres fra »den 27. december til den 1. januar«. lige som adskillige medier allerede har omtalt lovændringen med vendingen »fra den 27. december til den 1. januar«.

Kommunikationskonsulent Lone Hansen fra Sikkerhedsstyrelsen understreger imidlertid at der i lovteksten ud for paragraf 2 stk. 4 står »27. december - 1. januar« og at bindestreger i Styrelsens terminologi betyder »begge dage inklusive«.

Men sprogprofessor Jørn Lund er uenig.
- Selv med en bindestreg i paragraffen er der tale om en tvetydighed, der kan så tvivl om loven, siger Jørn Lund.

Lone Hansen bemærker i øvrigt at at periodens omfang bliver præciseret i bemærkningerne til loven.

På baggrund af Helsingør Dagblads henvendelse om den sproglige udlægning af lovteksten vil Lone Hansen dog tage sagen op med juristerne i Sikkerhedsstyrelsen.
Men hun tvivler på, at teksten i loven vil blive lavet om.