De lyngklædte heder, der er levesteder for sjældne sommerfugle, mosser og lav, kan være forsvundet om 10 til 20 år.
Det forudser seniorrådgiver Jesper Leth Bak, Aarhus Universitet, der har kortlagt de danske heders tilstand.
- Om 10-20 år har vi næsten ingen heder længere, medmindre vi gennemfører omfattende naturgenopretning, siger Jesper Leth Bak til Politiken.
De danske hedelandskaber, der især er udbredt i Midt- og Vestjylland, fylder samlet set et areal lidt større end Bornholm.
Men hedearealerne skrumper og er ifølge forskerne i fare for helt at forsvinde.
Problemet er, at hederne får tilført for meget næring i form af kvælstof.
Forskernes undersøgelse viser, at indholdet af kvælstof i jorden er firedoblet på 50 år.
Det betyder, at eksempelvis brændenælder i stigende grad tager over og erstatter lyng, mosser og lav.
Det går ud over nogle typer af sommerfugle og andre insekter, hvilket igen gør det svært for nogle arter af fugle at overleve.
Kvælstoffet bliver tilført fra luften og kommer dels fra forbrænding i brændeovne, kraftværker og motorer, dels fra ammoniakudledning fra landbruget.
Det er Greenpeace, der har bestilt rapporten. Organisationen har ikke haft indflydelse på metoder og konklusioner.
Kristine Clement, kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace, ser et behov for en "akut redningsplan" for de danske heder.
- Rapporten bør få alarmklokkerne til at ringe meget højt hos regeringen og Folketinget.
- Det er et kolossalt politisk svigt, at vi nu er på kanten til at miste den natur, som vi for 30 år siden forpligtede os til at bevare, siger Kristine Clement i en pressemeddelelse.
Hun peger på, at tilbagegangen for hedearealerne kan bringe Danmark på kant med EU's habitatdirektiv.
Det er et direktiv, der forpligter Danmark til at beskytte sjældne eller truede naturtyper.
/ritzau/
-
Heden med den karakteristiske hedelyng er grobund for sjældne planter, dyr og insekter. Men hedearealerne er stærkt truet, vurderer forsker. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
