Annonce
Indland

Manden der fik Det Hvide Hus til at skælve

Journalist og redaktør Bob Woodward fylder den 26. marts 80 år. (Arkivfoto.). Foto: Mpi04/Ritzau Scanpix

Der er journalister, og så er der Bob Woodward. Når han ringer til Det Hvide Hus, bliver han ikke bare affærdiget. Hans ry åbner døre. 26. marts fylder han 80.

Det er ikke alle og enhver, der i livets efterår får en tidligere amerikansk præsident og et erstatningskrav på 50 millioner dollar på nakken.

Det er næsten 350 millioner kroner.

Bob Woodward er nu heller ikke "alle og enhver", men han har nået en alder, hvor livet vel skal nydes og ikke forstyrres af retssager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fylder 80 den 26. marts.

Ekspræsidenten, der er efter ham, er nu heller ikke "alle og enhver". Det er Donald Trump, som må siges at være meget rutineret, når det gælder at anlægge sager ved domstolene.

Han kræver de 50 millioner dollar i erstatning fra Woodward, fordi fødselaren har udgivet nogle lydoptagelser med Trump.

Robert Upshur Woodward, født i Geneva i Illinois og en af verdens mest berømte journalister, lavede i 2019 og 2020 en række interviews med Trump, da Trump var præsident.

De er blevet brugt i Woodwards bog "Rage", hvor Trump blandt andet erkender, at ja, covid-19 er en farlig sygdom, men at han har underspillet det for ikke at skabe panik.

Lydoptagelserne blev udgivet i forbindelse med lydbogen til "Rage". Det er ifølge Trump i strid med en aftale imellem de to.

Erstatningskravet blev fremsat i slutningen af januar. Det er ikke klart, hvor sagen står nu.

Det er ikke første gang, at Woodward har gjort en præsident rasende.

Faktisk var det netop det, der gjorde ham verdensberømt.

Bob Woodward var i 1970'erne makker med Carl Bernstein på avisen Washington Post.

De to dygtige journalister kom på sporet af en af USA's største politiske skandaler.

Nemlig at præsident Richard Nixon og hans inderkreds havde forbindelser til et indbrud i deres politiske modstandere Demokraternes hovedkvarter, Watergate.

I 1974 måtte Nixon som den første amerikanske præsident gå af før tid på grund af det, der nu er kendt som Watergate-affæren.

Men også resten af Bob Woodwards karriere er værd at bide mærke i.

- Han har en ekstraordinær evne til at få ellers ansvarlige voksne mennesker til at afsløre alt, har tidligere CIA-chef og forsvarsminister Robert Gates sagt om Bob Woodward.

Woodward har i sin lange karriere som journalist og redaktør på Washington Post høstet utallige priser for sin journalistik.

Selv om han nu fylder 80, er han stadig medredaktør på avisen.

Bob Woodward har udgivet en lang række bestsellerbøger.

Heriblandt en bog om baggrunden for den amerikanske invasion af Irak i 2003, en bog om CIA's hemmelige virksomhed og en om USA's krig mod terror.

Han har også skrevet bøger om præsident Barack Obamas embedsperioder og desuden bøgerne om Trump, "Fear: Trump in the White House" og Rage".

Bob Woodward er gift for tredje gang og har døtre.

/ritzau/

  • An Evening With Bob Woodward
    Journalist og redaktør Bob Woodward fylder den 26. marts 80 år. (Arkivfoto.). Foto: Mpi04/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej