Annonce
Indland

Mange skoler har alvorlige fejl med el - risiko for ulykker

I de alvorlige tilfælde i kontrolbesøg på skoler er der blandt andet konstateret forkert, manglende eller defekt fejlstrømsafbryder på helt almindelige stikkontakter. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Trods mange elfejl på skoler skal man ikke være nervøs for at sende børn afsted, siger Sikkerhedsstyrelsen.

Der var alvorlige fejl med installationerne på mere end hver fjerde uddannelsesinstitution, som havde besøg af Sikkerhedsstyrelsen sidste år.

Det viser resultatet af kontroller blandt 109 uddannelsesinstitutioner i Danmark. Det gælder blandt andet folkeskoler, efterskoler og gymnasier.

Hos Sikkerhedsstyrelsen kalder kontorchef Søren Assenholt Muff antallet af skoler med fejl for bekymrende.

- Det er en relativ høj andel af skoler og institutioner, hvor der er fejl med elinstallationerne.

- Især når vi ser, at hver fjerde installation har så alvorlige fejl, at det i værste fald kan føre til elulykker og brande, siger Søren Assenholt Muff.

I de alvorlige tilfælde er der blandt andet konstateret forkert, manglende eller defekt fejlstrømsafbryder på almindelige stikkontakter.

30 af de besøgte steder fik påbud som følge af alvorlig fejl, mens 71 steder har fået en vejledning til at udbedre mindre fejl. Skolerne har ifølge Søren Assenholt Muff allerede rettet op på fejlene.

Sikkerhedsstyrelsen lavede sin seneste kontrol på området i 2017. Hvis man tager højde for, at der er ændret lidt i tilsynspraksis, er der ifølge Søren Assenholt Muff givet i hvert fald dobbelt så mange påbud i 2021.

Stikprøven repræsenterer kun en lille del af det samlede antal uddannelsesinstitutioner, men Søren Assenholt Muff fortæller, at den er repræsentativ.

Derfor vurderer han, at resultaterne er nogenlunde retvisende for, hvordan det ville have set ud, hvis Sikkerhedsstyrelsen havde været forbi samtlige skoler i landet.

Søren Assenholt Muff understreger, at man ikke behøver at være nervøs som forælder eller elev.

- Man skal ikke være bekymret som forælder for at sende sit barn i skole. Det vil jeg ikke være bekymret for.

- Vi laver de her indsatser og tilsyn for at højne elsikkerheden - og det hjælper vi skolerne med gennem information og kampagner, siger Søren Assenholt Muff.

Sikkerhedsstyrelsen opfordrer alle skoler til at få gennemgået sine installationer af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, hvis der er det mindste tvivl om installationerne.

Link til pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen
  • Stikkontakt
    I de alvorlige tilfælde i kontrolbesøg på skoler er der blandt andet konstateret forkert, manglende eller defekt fejlstrømsafbryder på helt almindelige stikkontakter. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

112

Helikopter måtte redde mand til havs