Annonce
Indland

Meningsfyldt arbejde motiverer politidirektør

Anne Tønnes får stor inspiration fra de mange rejser, hun har været på med sin familie. Det skaber udsyn, som hun bruger i sit arbejde ved Københavns Politi. 9. oktober fylder hun 60 år. (Arkivfoto). Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Efter mange år i politiet er det holdånden og det meningsfyldte arbejde, der fortsat motiverer Anne Tønnes som politidirektør. 9. oktober fylder hun 60.

Udsyn, mening og holdånd er, hvad holder Anne Tønnes til ilden som politidirektør i Københavns Politi. 9. oktober fylder hun 60.

Anne Barbara Sidenius Tønnes blev uddannet jurist i 1988.

Interessen for politiet opstod gennem arbejdet i Justitsministeriet, hvor hun var i 15 år og løbende havde kontakt med politiet og arbejdede med politirelaterede opgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der kunne jeg straks fornemme, at det var noget, som var stærkt motiverende for mig, siger hun.

Så da chancen i 2005 bød sig som konstitueret politimester i den daværende Holbæk Politikreds, vidste hun, at det var noget, hun skulle.

Efterfølgende besad hun fra 2007 til 2015 skiftevis stillinger som både vicepolitidirektør i København og politidirektør ved Midt- og Vestsjællands Politi.

I 2017 kunne Anne Tønnes kalde sig politidirektør for Københavns Politi, hvor hun siden har stået i spidsen for omkring 3500 medarbejdere.

- Det er ekstremt meningsfyldt arbejde at sikre trygheden og sikkerheden for borgerne i vores samfund. Det har været en af de helt store drivkræfter for mig, siger hun.

For Anne Tønnes er det ikke blot opgaverne, der er spændende, men selve fællesskabet både internt og på tværs af kommuner og foreninger om at løse udfordringerne på bedst mulig måde.

- Kendetegnet ved politiet er, at man typisk løser opgaver i fællesskab. Jeg er en holdspiller, og det har jeg altid været.

- At få motiveret dem, man har omkring sig, til at løse opgaverne i fællesskab, er stærkt inspirerende for mig, siger hun.

Inspiration får Anne Tønnes også fra de mange rejser, hun i årenes løb har været på.

- Jeg vil rigtig gerne se verden, for det er også inspirerende at få nogle indtryk udefra, siger hun.

Nogle af de største oplevelser er blandt andet kommet fra rejser til Grønland, Sydamerika og Tanzania, hvor naturen har været noget af det, der har gjort størst indtryk.

- Man bliver ret lille, når man står der på indlandsisen. Det, synes jeg, er fantastisk, siger Anne Tønnes.

60-års-dagen fejrer Anne Tønnes på weekendophold med sin nærmeste familie.

Privat er Anne Tønnes gift og har tre børn.

/ritzau/

  • BM
    Anne Tønnes får stor inspiration fra de mange rejser, hun har været på med sin familie. Det skaber udsyn, som hun bruger i sit arbejde ved Københavns Politi. 9. oktober fylder hun 60 år. (Arkivfoto). Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter hvidvask-afsløring: TSØ-formand går af

Lolland

Dokumentar afslører: TSØ-formand i hvidvask for millioner

112

Sydmotorvejen spærret

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

112

Gemte narko mellem løgene: Nu er han dømt

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

135 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Guldborgsund

Jubler over Michelin-stjerne: Håber på flere studerende

112

Nu afhøres vidner i Emilie Meng-sag

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Annonce
Annonce
112

Drama i Maribo: Råbende blotter fik knytnæveslag

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Sport

NFH-spiller gravid

Guldborgsund

Kaos på skinnerne: Nu er der vigtigt nyt

112

Varebil og lastbil i sammenstød

Lolland

Sygdom tvinger ø-færger til at sejle efter nødplan