Som skaber af en stribe af verdens største musicalsucceser såsom "Jesus Christ Superstar", "The Phantom of the Opera" og "Evita" har den britiske komponist Andrew Lloyd Webber domineret musicalscenen i op mod 50 år.
Den 22. marts fylder han 75 år.
Som knægt fra en meget musikalsk familie startede han med at spille violin, da han var tre år. Før han forlod skolen, havde han skrevet ni musicals.
Han har siden sagt, at man er den allerheldigste, hvis man ved, hvad man vil med sit liv. Endnu heldigere er man, hvis man også kan leve af det. Lloyd Webber kan roligt skrive "tjek" til begge dele.
I sin selvbiografi for nogle år siden, "Unmasked", fortalte han dog om en ungdom præget af psykiske problemer og frygten for ikke at kunne slå igennem som sangskriver.
Men mødet med tekstforfatter Tim Rice i 1965 satte kursen.
De bragede guddommeligt igennem med rockmusicalen "Jesus Christ Superstar" i 1969. Den blev en verdenssucces både som LP, teater og som film.
Samarbejdet med Tim Rice fortsatte i musicalen om den afdøde diktatorfrue Evita Perón med den helgenagtige status i hjemlandet Argentina. Også den blev en kæmpesucces og senere filmatiseret med Madonna i hovedrollen.
Siden gik Lloyd Webber videre uden Rice med "Cats", "Phantom of the Opera", "Sunset Boulevard" og "Love Never Dies".
Han var den store fornyer af musicalgenren i sin tid. Med nærmest uopslidelige hits i den musikalske rygsæk som "Memory" (fra "Cats") og "Don't Cry for Me" (fra "Evita").
Fra 1960'erne til efter årtusindskiftet satte han nye standarder for musicalgenren med afsæt i sit miks af klassisk musik og tidens nye trends inden for rock, pop, jazz og elektroakustisk musik.
Hans syv Tony-priser, tre Grammy-statuetter og en Oscar vidner om en position, der ragede langt op over normalen.
Indtjeningen gjorde ham også i stand til at erhverve sig syv London-teatre.
I dag er han overhalet af moderne og mere komisk orienterede musicals som "Book of Mormons" og "Hamilton".
Men forinden var han forlængst i 1992 blevet slået til ridder af dronning Elizabeth. Fra 1997 var han også i en lang årrække konservativt medlem af det engelske overhus, indtil han trådte ud i protest mod regeringens håndtering af kulturlivet under corona.
Han er gift for tredje gang og er far til fem børn.
/ritzau/