Myndigheder gør status: Samlet set gik efterårets vaccination godt

Overordnet gik det godt med at vaccinere mod både covid-19, influenza og pneumokokker i efteråret.

Sammenkoblingen af tre programmer på én gang var "en meget stor succes".

Det vurderer Sundhedsstyrelsen i en rapport over efterårets vaccinationsindsats.

Særligt blandt de ældste borgere og plejehjemsbeboere opnåede man meget høj tilslutning inden for alle tre programmer.

Det lykkedes også at nå høj lighed i tilslutning på tværs af regioner, kommuner og udvalgte sogne.

Det var dog en udfordring at kommunikere til nogle bestemte grupper.

- Forældre til børn i alderen 2-6 år oplevede i højere grad end andre, at kommunikationen om vaccination er politisk motiveret, mens personer under 65 år med kroniske sygdomme fandt kommunikationen mindre relevant for dem, står der blandt andet i rapporten.

Generelt er der dog tilfredshed med kommunikationen om vaccinerne i efteråret og vinteren.

Det nåede bredt ud på tværs af befolkningen og målgrupperne, skriver styrelsen. Det skete blandt andet gennem sociale medier, biografer og aviser.

- På tværs af målgrupperne var der stor tillid til Sundhedsstyrelsens som afsender, og deres oplevelse af kommunikationen var positiv, lyder det.

For nogle målgrupper var tilslutningen lav. Det gælder blandt andet børn og sundheds- og plejepersonale. For sidstnævnte gruppe kan antallet dog være underestimeret på grund af et usikkert datagrundlag, lyder det.

Styrelsen noterer sig, at det havde været en fordel, hvis sundheds- og plejepersonale i kommunerne blev tilbudt vaccination samtidig med beboerne på de plejehjem, hvor de er ansat.

Der blev i efteråret oprettet et stort antal vaccinationstilbud.

Men i rapporten lyder det, at mange tilbud i sig selv ikke øger tilslutningen.

Til gengæld udfordrer det koordination og styring af indsatsen. Det gør også logistik og distribution af vacciner svært.

- En undersøgelse peger på, at det vil være muligt at justere udbuddet og type af vaccinationssteder, uden at det vil have en afgørende betydning for de aldersdefinerede målgruppers vaccinationsvillighed, lyder det.

Faktorer, der øger sandsynligheden for at tage imod tilbud om vaccination, er blandt andet kort afstand til vaccinationsstedet, kort ventetid og mulighed for drop-in.

Det var dog ikke faktorer, der var afgørende for valget om at blive vaccineret.

De højeste tilslutninger var blandt plejehjemsbeboere, som havde en tilslutning på 92 procent til boostervaccination mod corona og 85 procent til influenzavaccination. Til pneumokokvaccination lå den på 81 procent.

/ritzau/